Yngling DM - tæt opgør

Yachtklubben Furesøen var i weekenden vært ved gennemførslen af årets DM for ynglingsejlerne. Stævnet blev afviklet i samarbejde med Dansk Yngling Klub. Lørdag blev der sejlet fem sejladser på Furesøen. Søndagen bød på tre sejladser. Begge dage bød på et fantastisk sejlervejr: En dejlig frisk vind og skiftende skydække med en del sol undervejs. Vinden var mest i vest, men som altid bød Furesøen på ekstra udfordringer for de gæstende sejlere i form af en masse vindspring undervejs – et forhold som gør, at Furesøen i andre sammenhænge, af sejlere, er blevet omtalt som et rent vindlaboratorium!

Tæt opgør i toppen

Placeringerne i toppen var utrolig tætte, og de nye danmarksmestre kunne først kåres efter sidste sejlads. Her var stævnets to både med skipper Frederik Lange Zafiryadis og Lucas Lier begge helt lige - de havde lige mange første og anden pladser, og dermed var den sidste sejlede sejlads den udslagsgivne. Resultatet var, at den forsvarende Lucas Lier blev forvist til andenpladsen, og Frederiks Lange Zafiryadis og tvillingbrødrende Hans-Christian og Lars-Peter Rosendahl fra Hellerup Sejlklub vinder DM for Yngling 2012.

Zafiryadis mod Lier IMG 8242

Lucas Lier i tæt opgør med Zafiryadis på Furesøen

Jørgen Krogh fortæller: "Det er gået rigtig godt i weekenden. Sejladserne blev afveklet fint. På land havde vi, som noget nyt, lavet et eftermiddagsarrangement for sejlerne, hvor vi serverede grillpølser og moleøl. Det blev taget rigtig godt i mod af sejlerne, da de kom ind lørdag eftermiddag godt brugte efter fem sejladser".

Vindere pa podie Yngling DM 2012 IMG 8540

Dette års vindere ved DM i Ynglingklassen

DM Yngling 2012

1. Frederik Lange Zafiryadis, Hans-Christian Rosendahl & Lars-Peter Rosendahl - HS

2. Lucas Lier, Konrad Floryan & Emill Max Møller - HS

3. Jørgen Ring, Angus Lassen & Gustav Skydsgaard - TS

4. Mikkel Winston, Frederik Løppenthin SKS, Tobias Nittegaard - Nivå Bådelaug/SKS/TS

5. Rasmus Bjerre Knudsen, Anders Bigumm Johansen & Jacob Bjerre Knudsen - Marselisborg

Se en samlet resultatliste her.