Ny Match Race serie for kvinder er en realitet

De kvindelige match race sejlere har længe efterspurgt en serie af match race stævner kun for kvinder. Nu lanceres endelig en serie, der får navnet Women's International Match Racing Series. Serien kommer til at bestå af fem afdelinger, der bliver placeret i henholdvis Frankrig, Korea, USA, Sverige og Danmark.

Med den nye serie håber man at kunne lokke flere store sejlere til serien. Pengepræmierne er blevet væsentlig større ved hver afdeling - ligesom overaltvinderne løber med 100.000 USD.

Lotte Meldgaard udtaler til Bådmagasinet: "Lige siden jeg startede med at sejle match race, har jeg haft et ønske om, at kvinderne fik samme betingelser som mændene. Det vil sige primært en serie, hvor man sejlede om gode pengepræmier. Efter OL er der kommet et øget fokus på match race, og det benytter vi nu til at starte Women's International Match Racing Series. Det er Lis Baylis og Anna Holmdal og jeg, der har stablet serien på benene. Jeg ser det som kæmpe mulighed for kvinder, der sejler match race, og det er mit håb, at det bliver en vedvarende tour, der kan rekruttere nye unge talenter".

Man kan følge og læse mere om serien her.

Women's International Match Racing Series

15.-19. maj      Saint Quay Women's Match Racing - St Quay, Frankrig - Elliott 6m.

06.-09. juni      Pusan Cup International Women's Match Race - Pusan, Korea - K 30.

20.-23. juni      Danish Open Women's Event - Skovshoved, Danmark - J/80

11.-14. juli       New York Women's Invitational - Oakcliff, New York, USA - SM 40.

05.-10. august Lysekil Women's Match - Lysekil, Sverige - DS 37