Deltagerne er tilfredse med Aarhus TwoStar

AFI Marine TwoStar Race er en af de større TwoStar sejladser i Danmark. Kapsejladsen har været sejlet siden 2007, og i 2012 stillede 87 både til start. Selvom kapsejladsen er en succes, og deltagernes tilbagemeldinger er gode, så vil sejladsledelsen ikke hvile på succesen - der skal nye tiltag til for at gøre sejladsen endnu bedre.

twostar2

Sidste år stillede 87 både til start i Aarhus TwoStar

Kapsejlads & fællesskab

Aarhus TwoStar sejles rundt om Samsø i to etaper (begge på cirka 30 sømil), hvor der gøres ophold i Ballen havn lørdag aften. Her støder venner og familie til, hvorefter der spises og hygges i fællesskab. "Kombinationen af kapsejlads og fællesskab skal styrkes. I Ballen foregår en anden og højt værdsat aktivitet - nemlig fællesskabet på kajen, i båden og ved festen på Dokken om aftenen. Hvis vi afkorter banen lidt ved ugunstige vindforhold, så får alle mulighed for at være i Ballen Havn ved 17-18-tiden", udtaler stævneleder Jens Erik Hansen.

En anden ting arrangørerne vil ændre er muligheden for at ændre kapsejladslicenser/måltal. Jens Erik Hansen siger: "Kapsejladslicenser/måltal kan nu ændres helt frem til tirsdag før stævnet. Fyn Rundt ligger weekenden før, og nogle ønsker måske at justere "garderoben". I samarbejde med Dansk Sejlunion vil kapsejladslicenser/måltal blive opdatereret med de korrekte måletal, såfremt der er indberettet ændringer til Dansk Sejlunion senest tirsdag morgen".

Arvestykke som vandrepræmie

Søndag morgen starter anden etape af kapsejladsen, der går retur til Aarhus Lystbådehavn. Tilbage i Aarhus kan vinderen af sejladsen kåres.

twosrar3

Mål og start er i Aarhus

Aarhus Sejlklub tildeler en af klubbens klenodier som vandrepræmie for kølbådenes overaltsejr ved Aarhus TwoStar Race. Det drejer sig om en sølvpokal fra 1886 som er et af klubbens arvestykker. Mon ikke det er det ældste kapsejladstrofæ, der stadig kan sejles om i Danmark?

Tilmeldingen åbner i februar

Tilmeldingen til dette års AFI Marine TwoStar Race starter i forbindelse med Fredericia Boat Show. Stævnet afholdes den 15.-16. juni 2013. Den præcise bane afhænger af vejr- og vindforhold.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen