”Wild Oats XI” vinder overalt

I går satte "Wild Oats XI" ny rekord på Rolex Sydney Hobart og her til morgen, tre døgn efter starten, ”Wild Oats XI” også kåret som overaltvinder på sejladsen. Dermed gentog den sit hattrick fra 2005, nemlig første båd i mål, ny rekord og overaltsejr.

Kun 13 både er nået i mål her til morgen, fem både er udgået og ingen af de øvrige 58 både kan nå i mål og slå den fantastiske ”Wild Oats XI” på respit.

Hovedparten af feltet er i øjeblikket hæmmet af at ligge i læ ved Tasmaniens nordøstlige kyst, men senere venter der en frisk vestsydvest vind med 12-18 m/sek og op til tre meter høje bølger med mod Tasman Island.

Syho18

"Wild Oats XI"s ejer Bob Oatsley og skipper Mark Richards får overrakt præmier og trofæer som første båd i mål, overaltvinder og rekordknækker.


Syho10

Den 70 fods "Ichi Ban" passerede Tasman Island i frisk vind i aftes lige før solnedgang.


Syho20

Sidste års vinder, den 100 fods "Ragamuffin Loyal", kom i mål som anden båd, fem timer efter "Wild Oats XI", men blev blot slået med syv minutter efter IRC. Det rakte dog kun til en 6.plads overalt.