At deltage i IKC er som at træde ind i en osteklokke, et lille paradis, hvor al ting kun drejer som om kapsejlads og godt samvær. Verden udenfor eksisterer ikke, økonomisk uro og håbløse politikere kommer slet ikke ind i dette lille paradis, man er isoleret fra verden udenfor. Så meget hårdere er det også at tage afsked med de mange dejlige Knarr sejlere fra USA og Norge for at genindtræde i dagligdagens evindelige tummerum.
Ud over det er svært at komme i omdrejninger, er det også vanskeligt at se mulighederne for et godt liv, når fire socialdemokratiske ministre fremlægger planen om et Danmark som en "stærk stat" med maksimal regulering, og med al magt vil bekæmpe private foretagsomhed.
Tæt kamp om placeringerne
IKC er Knarr klassen fælles ikon, og ledestjernen i alverdens Knarr sejlads. 44 gange er der kæmpet om de bedste placeringer i helholdvis San Francisco, Bergen og Oslo. Festen på land er stor og konstant, men IKC2012 har også sikret den suveræn bedste konkurrence på vandet nogensinde. Før sidste sejlads var der otte besætninger, der have en realistisk mulighed for at vinde IKC. De tyve Knarr både var trimmet, så fartforskellen er nærmest ikke eksisterende. Trods vanskelige vindforhold blev der gennemført elleve sejladser ud af de planlagte femten sejladser. Æren herfor, kan alene tilskrives dansk sejlsports klogeste mand, Christian Lerche fra HS. Med ham i spidsen havde IKC Knarrklassen fået byens bedste dommerteam.
Overraskelsen udeblev, for lidt overraskende var det Johan Prior Knock fra HS, der vandt Midweek. Men dagene efter blev hårde for besætningen, der til sidst endte på en skuffende niende plads. De to favoritter Lars Gottfredsen og Anders Myralf delte første og anden pladsen imellem sig. Den forsvarende mester både i 2010 og 2011, amerikaneren Jon Perkins, fik en fjerde plads.
86 år - and still going strong
Overraskelsen kom på tredje pladsen, da feltets ældste skipper – nok også verdens ældste aktive skipper? – dansk/amerikaneren Knud Wibroe blev nummer tre. Nok er Knud langt friskere end de snart 86 år, der står på dåbsattesten, Nok, har han en superbesætningen, der suverænt tager sig af al det fysiske og praktiske. Nok var vinden svag, og de fysiske udfordringer lå i baren. Alligevel er det overraskende, at Knud blev bedste udlænding foran en perlerække af internationale superbesætninger. Her kan man med rette sige, at den snu snyder de knapt så kloge. Knud Wibroe var selv med til at opfinde konceptet omkring IKC tilbage i 1960erne. Siden har han trofast selv deltaget i næsten alle IKC stævner.
Liv i Knarr landsbyen
Det sociale kom op på et niveau, man aldrig set før. Der var nærvær og fællesskab i livet omkring Knarr landsbyen, der var fyldt med sejlere og gæster. De udenlandske sejler jublede over spontaniteten og de lidt primitive forhold, de blev budt i Skovshoved.
De primitive forhold vakte jubel blandt sejlerne og gæsterne
IKC 2012 giver positive forhåbninger for fremtiden? Arrangementet viser, at Knarr klassen, både på land og til vands, har fået gang i den meget tiltrængte omstillingsproces i klassen. Søren Kyllebæk i rollen som Knarrklassens valgte formand trådte i karakter, for sammen med sin bestyrelse at vise de nye tider for en styrket Knarr klasse – som bedste alternativ til de nye sejlere i aldersgruppen 40 år plus. Dem med karriere, krævende familieliv – og som konsekvens heraf, alt for lidt fritid. Men Knarren har alle kvaliteterne, og med det nye sejladsformat kan der afvikles fire knivskarpe sejladser på kun fem timer.
Resultat IKC 2012
1. Lars Gottfredsen, Danmark
2. Anders Myralf, Danmark
3. Knud Wibroe, USA
En samlet resultatliste kan ses her.