IKC - vellykket fætter/kusine fest i Skovshoved

Lige for at lukke debatten, jeg kan bekræfte at være indehaver af den beskedne bagdel, der optræder på forsiden af Per Heegaards billedreportage. Årets internationale fætter/kusine fest har centrum i "Knarr Landsbyen", som er bygget op ved Knarr broen, er der skabt tiltrængt liv i Skovshoved. Der er dagligt liv og glade dage - et lærestykke for mange sejlklubber, og især fordi hele arrangementet er sat i søen for relativ beskedne penge.

IKC er Knarr klassen fælles ikon, og ledestjernen i alverdens Knarr sejlads. Hele 44. gange er der kæmpet om de bedste placeringer i helholdvis San Francisco, Bergen og Oslo. Festen på land er stor og konstant, men IKC 2012 har også sikret den suveræn bedste konkurrence på vandet nogensinde. De tyve Knarr både er trimmet, så fartforskellen er nærmest ikke eksisterende. Der satses på hele femten sejladser, og med Christian Lerche fra HS har Knarrklassen fået byens bedste dommerteam. Vi når ikke de femten sejladser, sådan som vejrguderne optræder, men ti sejladser skulle gerne i hus inden lørdag.

Benhård konkurrence

Efter foreløbig seks sejlads viser det, at det ikke kun er tomme ord, når løftet er "Benhård konkurrence" nævnes. I den sidste sejlads tirsdag var der syv Knarr både som kæmpede side og side om placeringerne. Nordmanden Martin Bergsbakk Holter trak sig sejrigt ud, kun fem sekunder før nummer syv krydsede mållinjen.

Det sociale når op på et niveau, man aldrig har set før. De danske "unge" Knarr har forstået at skabe nærvær og fællesskab i livet omkring Knarr landsbyen. Blandt de udenlandske sejler kender jublen ingen grænser. For det, vi i Danmark kan, er at bygge op omkring begrebet Hygge. Alkohol og sejlsport er umuligt i Norge, og det er forsat begrænset, hvor megen fest indtagelsen af alkoholfri øl giver sejlsporten. De amerikanske gæster er alle i den økonomiske øvre del af borgerskabet i San Francisco, og deres sejlklubber er ekstrem flotte og velorganiserede. De jubler over spontaniteten og de lidt primitive forhold, de bydes i Skovshoved.

Det sportslige er en omgang letvindssejlads, hvor de tre første pladser indtages af danske sejlere. Lidt overraskende er det Johan Prior Knock fra HS, der ligger i spidsen. Den forsvarende mester både i 2010 og 2011, amerikaneren Jon Perkins, ligger på en foreløbig femte plads.

Styr på traditionerne med plads til fornyelse

IKC 2012 giver positive forhåbninger for fremtiden? Arrangementet viser, at Knarr klassen, både på land og til vands, har fået gang i den meget tiltrængte omstillingsproces i klassen. Der er tale om en svær ledelsesopgave, fordi IKC er et traditionsfyldt projekt med masser af arvegods i. Der er de ældre Knarr sejlere, som nok mener, at for meget af det moderne er lidt for meget af det gode. Hvad er der galt med alt det gamle, "Njaffet"?, Admiralstrekanten?, traditionerne?. "Fornyelse" betyder ikke automatisk "forkastelse" af de mange traditioner, IKC også er bygget op omkring. Deltagerne har ikke oplevet Knarr klassen brunstskrig, "Njaffet" blive brølet ud i tide og utide, men der er ingen grund til uro. De mange traditioner er alle trygt sejlet i havn på de rigtige tidspunkter. De mange pokaler, både til midweek og afslutningen er der fortsat.

Her har Søren Kyllebæk som Knarrklassens valgte formand trådt i karakter, for sammen med sin bestyrelse at vise de nye tider for en styrket Knarr klasse – som bedste alternativ til de nye sejlere i aldersgruppen 40 år plus. Dem med karriere, krævende familieliv – og som konsekvens heraf, alt for lidt fritid. Men Knarren har alle kvaliteterne, og med det nye sejladsformat kan der afvikles fire knivskarpe sejladser på kun fem timer.

IKC 2012 verdens bedste

Men indtil videre er processen lykkedes. IKC 2012 er allerede udnævnt til verdens bedste stævne. Søren Kyllebæk har opfyldt sin vigtigste rolle - han har skabt ro i Knarr klassen, så de sportslige resultater sammen med de sociale ditto beviser værdien af den nye strategi. IKC 2012 i Skovshoved skaber fundamentet for IKC i 2013, 2014 og årene fremover. Men også de mange nationale sejladser skulle gerne få medvind i kølvandet af IKC 2012.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen