Fra på torsdag og hele weekenden fyldes Skagen Havn ved auktionshallerne af CB66, der skal dyste om DM titlen. Stævnet også en del af Nordic Sailing League, og derfor vil stævnet have deltagelse af sejlere fra Sverige, Norge og Danmark. For de sejlere, der ligger i toppen af CB66 Nordic Sailing League, er det nødvendigt at deltage i alle stævner for ikke at miste topplaceringen.
Startskuddet til første sejlads går fredag over middag. Kapsejladsledelsen forventer at kunne gennemføre fem sejladser om fredagen, og i alt fjorten sejladser fordelt på lørdag og søndag. Der sejles i området syd for Skagen Havn - tæt på land, så interesserede kan følge sejladserne.