"Fjorden er lang og smal, og det kan virke som søsejlads med mange vindspring og vind i striber", fortæller Søren Winther Hansen til Bådmagasinet. EM i Contender sejles hver andet år, når VM sejles udenfor Europa (Nordamerika eller Australien). I år sejles det syd for Göteborg, Sverige.
Bonezzi overlegen
Første sejldag var den 30. juli, hvor vinden var 2-7 m/s og meget skiftende i styrke og retning. Den syvdobbelte verdensmester Andrea Bonezzi vandt første sejlads og blev nummer to i dagens anden sejlads. Jesper Nielsen blev nummer fem og fire og er samlet nummer tre. Verdensmesteren fra Florida 2012 Antonio Lambertini sejler noget mere ustabilt og bliver toer og 22.
Rorpindsforlængeren brækker lige i starten
Søren Winther Hansen brækker gummileddet til rorpindsforlængeren og taber rorpindsforlængeren i selve startøjeblikket. Frank Hinsch samler rorpindsforlængeren, og smider den over til ham. "Jeg gemmer den brækkede forlænger i forrummet, trækker reserveforlængeren frem, monterer den og starter efter alle andre og sejler mig 25 pladser op. Fint udgangspunktet taget i betragning", siger Søren Winther Hansen.
Danske Frank Stigborg i duel med Jens Friedrich
Udfordrende tordenbyge
Stævnets anden dag bød på mere vind 7 til 10 m/s. Vinden skiftede noget i retning undervejs, især da der til sidst trak en tordenbyge ind på kapsejladsbanen. Andrea Bonezzi tog to førstepladser, og Graham Scott sejlede sig to andenpladser. Jesper Nielsen blev fem og tre, og han holder tredjepladsen. Henning Wermuth har fundet hårdtvejrstrimmet frem og blev nummer otte i dagens anden sejlads og er næstbedste dansker på en 18. plads.
Stævnet slutter på fredag.
Contender EM foreløbig stilling
1. Andrea Bonezzi, Italien
2. Graham Scott, Storbritanien
3. Jesper Nielsen, Danmark
19. Henning Wermuth, Danmark
23. Jacob Kristensen, Danmark
39. Claus Litzinger, Danmark
44. Martin Nørgaard, Danmark
49. Lars Rasmussen
54. Søren Svarre, Danmark
55. Thomas Hernø, Danmark
56. Søren Winther Hansen, Danmark
57. Torben Petersen, Danmark
66. Jon Møgelhøj, Danmark
67. Frank Stigborg, Danmark
70. Frank Hinsch, Danmark
Den samlede stilling kan ses her.