Christian Kamp vinder i Marstrand

RC44 sejlerne er i Marstrand for at dyste i Sweden Cup. Et stævne der var utrolig tæt inden sidste dagen - kun ti points adskilte de øverste fire både. Danske Christian Kamp er trimmer om bord på det britiske Team Aqua, der ledes af skipper Chris Blake.

God vind

Sejladsen kom i gang, og vinden var støt stigende med vindstød op til over 20 knob. De førerende både valgte alle at tage venstre side på det første ben, men den besluttning var dyr, og det var det russiske par, Team Nika og Synergy førte til luv mærke. Team Aqua med Christian Kamp rundede som nummer seks.

aqua

Der blev arbejdet hårdt på Team Aquas båd

Team Aqua var dog langt fra færdige med at kæmpe, og de overhalede fire andre både på anden ben. Til sidst var det en kamp mellem Team Nika og Team Aqua. Team Aqua kunne krydse mållinjen som båd nummer ét.

Som at bryde med en sumobryder

Skipper for Team Aqua Chris Bake udtaler: "Det var fantastisk i dag, utroligt. Båden gik som smurt i vandet. Det var virkelig hårdt. På kryds føltes det som tre hårde runder med en sumobryder - man forsøger virkelig at holde fast, men man bliver væltet rundt i båden - det var hårdt arbejde, men også sjovt".

Christian Kamp var dog ikke den eneste danskere, der sejlede med i Marstrand. Jonas Hviid Nielsen var om bord på det russiske team Katusha, der sluttede som nummer to i Marstrand.