Yngling EM - fortsat gode danske resultater

De tre første både over målstregen, blev de tre både, der fandt den bedste vind lige til slut. Først båd i mål blev DEN 199 med Lucas Lier, Emil Max Møller og Konrad Floryan fra Hellerup Sejlklub. En flot nummer to blev ungdomsbesætningen Frederik L. Zafiryadis og tvillingerne Hans-Christian Rosendahl og Lars-Peter Rosendahl i DEN 195, der har en gennemsnitsalder på 16 år. Ind som nummer 3 kom svenskerne, SWE 36.

dyst

DEN 195 og DEN 199 i intern dyst på banen

Efter første sejlads måtte banelederen i gang med at lægge banen om i forhold til vinden. Det gik der naturligvis lidt tid med, inden dagens anden sejlads kunne skydes igang. Vinden drillede fortsat, men alle både gennemførte sejladsen og kom på land i silende regn. Anden sejlads blev vundet af den hollandske båd, NED 355, efterfulgt af tyskerne i båd GER 1 på en anden plads og den danske båd, DEN 65 med Claus Høj Jensen, Frederik Dahl Nielsen og Jacob Guhle fra Herslev Strand Sejlklub på tredjepladsen.

Hollænder stadig i front

Den samlede førsteplads går fortsat til hollænderne i båd NED 336 med Sander Zwanenburg, Diederik Kuiters og Reiner Tromp. Andenpladsen sidder Lucas Lier og co. fra Hellerup Sejlklub fortsat på, mens endnu en et hollandsk crew indtager tredjepladsen i NED 355. Danmark har dog stadig tre både med i top fem.

BBQ

I går aftes var der Championship BBQ for alle sejlerne og de mange frivillige hjælpere. En hyggelig aften, der var med til at pleje det sociale blandt de mange sejlere. I dag torsdag er der ingen sejlads, men fritid for sejlerne. Der sejles både fredag og lørdag.

grill

Der var gang i den store grill i går aftes i Marselisborg

Forløbig stilling efter syv sejladser Yngling EM 2012

1. Sander Zwanenburg, Diederik Kuiters og Reinier Tromp - Holland

2. Lucas Lier, Emil Max Møller og Konrad Floryan - Danmark

3. Maarten Jamin, Jaap Smolders, Menno Berens og Mattias Dahlström - Holland

4. Frederik L. Zafiryadis, Hans-Christian Rosendahl og Lars-Peter Rosendahl - Danmark

5. Mikkel Winston, Frederik Løppenthin og Tobias Nittegaard - Danmark

Se hele stillingen her.







★ Test af motorbåd

★ Northman 1300 trawler: Flydende komfort til cruising i lavt...

★ Interview & Portræt

★ Jonas Warrer om OL-format: ’God måde at gøre det på - hvis vi...

★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder

★ Artikel

★ Museum udsender mayday

★ Artikel

★ Teknologi fra 'superyachts' på vej til danske sejlere

★ Artikel

★ Konkurs efter mislykket rekonstruktion

★ Artikel

★ Sejlsporten tester nye formater for OL 2028





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen