Det var et lille felt - kun ti både deltog i X-35 EM, heraf var kun tre både ikke norske. To danske både havde fundet vejen til Hankø. Selvom feltet ikke var så stort ved dette års VM, betød det ikke, at duellerne på kapsejladsbanen ikke var tætte.
Supplerer VM guld med EM guld
EMs sidste sejladser blev afholdt i let til frisk vind. Scenen var sat til en intens kamp, idet den danske båd Oxygen kun var kun fem point foran forfølgerne Firefly, Norwegian Steam og Swegon. Oxygen var dog stabil, ligesom i de forgående sejladser, og de kunne hænge EM guldmedaljerne om deres hals, da dagens sejladser var ovre. Det betyder, at skipper Morten Ulrikkeholm kan supplere sidste års VM guld med EM guld.
Nervepirrende protest
Den anden danske båd, Swegon, sejlede sig til sølvet. Dog ikke uden dramatik, idet der blev nedlagt protest mod båden i dagens næstsidste sejlads. Det var Norwegian Steam, der kolliderede med Swegon på kapsejladsbanen. Der blev efterfølgende indgivet protest, der fik Team Swegon ud i en nervepirrende ventetid. Norwegian Steam mente, at Swegon ikke gav plads nok til at undgå en kollision. Protesten blev dog efterfølgende afvist, og Team Swegon vandt dermed sølv.
Samlede resultat X-35 EM
1 DEN 7 Oxygen Morten Ulrikkeholm, Kerteminde Sk 21,00
2 DEN 9835 Swegon Søren Junker Nielsen, Horsens Sk 26,00
3 NOR 88 Norwegian Steam Eivind, Astrup KNS 29,00
4 SWE 39 Firefly Johan Lindell, Malmø Ss 31,00
5 NOR 154 Ellida 3.5 Rune Lande, Haugesund Sf 39,00
6 NOR 160 Himlaleite Vegard Bruaset, Stavanger Sf 53,00
7 NOR 22 Team Elleville Erik Brantzeg, Lillesand Sf 53,00
8 NOR 86 Kylie Knut M. Nygaard, Stavanger Sf 54,00
9 NOR 202 Total Perspective Vortex Martin Moe, KNS 85,00
10 NOR 19 Bilbo Andreas Wettre, Bundefjorden Sf 87,00