De 3 broer ønsker flere deltagere

De 3 broer er en kapsejlads, der sejles i Kalø Vig ved Aarhus. Alle sejlbåde kan deltage uanset målerbrev eller ej. Der konkurreres på to distancer – 23 sømil for de store både og 18 sømil for de mindre. Der sejles i rimeligt beskyttet farvand, så både vind og bølger udgør normalt ikke de store problemer.

Kapsejladsen har fået det lidt specielle navn, idet sejladsens hovedpunkter er Skødshoved Bro, Nappedam Bro og Knebel Bro. Start og mål udfor Kaløvig Badelaug. Arrangøren Kaløvig Bådelaug forventer, at omkring 50 både vil deltage i kapsejladsen. I år sejles De 3 broer den 18. august 2012 med start klokken 10.30.

de3broer

Der er start og mål ved Kaløvig

Arrangørerne har lagt stor vægt på at gøre kapsejladsen så nem og attraktiv som mulig. Således ligger første start omkring kl 10.30, så både fra andre klubber kan nå at sejle til Kaløvig på selve dagen. Ligeledes gør de relativt korte distancer det også muligt at komme i mål i nogenlunde tid, hvis man ønsker at sejle hjem igen samme dag - eller lade op til festmiddagen i Kaløhus.

Kapsejlads for alle slags både

Kaløvig Bådelaug bestræber sig på en sammensætning at løbene, så der bliver noget for alle slags både. Der er planlagt rene kapsejladsfelter, cruisingfelter primært uden målerbrev og two star med og uden målerbrev. Desuden er der ved at danne sig en lille tradition for et felt af flerskrogssejlere, hvilket altid er spændende at se på. Kort sagt: Der er noget for alle. Og naturligvis er der fri havneleje for deltagende både.

Tilmelding

For at alt skal lykkes bedst muligt, at det nødvendigt med tilmelding i god tid. Sidste frist for at tilmelde sig kapsejladsen er den 15. august 2012.

Se mere info og tilmelding på www.3broer.dk