2 mandssejladsen er ca. 37 sm. hvor der sejles fra Middelfart rundt om Årø, Bågø og Brandsø.
Sejlsport handler ikke kun om intense kampe på vandet for ivrige kapsejlere, men også om sociale og sejlorienterede oplevelser for alle sejlinteresserede uanset niveau.
Med det i tankerne har Middelfart og Fredericia Sejlklub igen i år arrangeret kapsejlads som er åbent for stort set alle både (dog er der et minimumskrav til båden størrelse som fremgår af stævnet hjemmeside) uanset om det er en toptunet racer, turbåd eller "flydende luksus sommerhus"
Bådene opdeles utraditionel efter cruising el. performance både, og efter hvilken type sejlføring man ønsker at anvende. I år vil der igen være specielle løb for både der ikke har målerbrev til kapsejlads. Med denne bredde inddeling har vi valgt, at starte bådene efter respit, i stedet for samlet start.
Dette gør, at selv utrænede kapsejlere har mulighed for, at lave en god start uden, at skulle kæmpe om pladsen i et tæt felt. Yderligere har det den fordel, at man let kan se sin placering i sejladsen hele vejen rundt, idet alle både i princippet burde gå i mål samtidig. Dvs at jo tættere man kommer på mål, desto mere vil alle bådene samle sig, og give et flot syn til folk som befinder sig på Middelfart Marina, hvor bådene tages i mål.
Når alle bådene er taget i mål vil der efterfølgende være præmieoverrækkelse, blandet med social samvær. Traditionen tro, er der også masser af lodtrækningspræmier således, at ikke kun vinderne går hjem med fyldte lommer.
Elvstrøm Sails går aktivt ind som sponsor
Et nært samarbejde imellem Middelfart Sejlklub, Fredericia Sejlklub og Elvstrøm Sails A/S har resulteret i det meget spændende og nytænkende projekt.
Jesper Bank – Fredericia-Dreng – Teknisk Direktør hos Elvstrøm Sails A/S ogdobbelt Olympisk Guldvinder siger: "Vi vil have flere ud at sejle, og specielt de mere tur-prægede både skal aktiveres. Der er absolut ingen grund til at snyde sig selv for nogle spændende og lærerige oplevelser" udtaler Jesper og fortsætter "Det kræver blot at der tænkes lidt anderledes og konstruktivt fra de arrangerende klubber, og det er absolut tilfældet her"
Jesper fortsætter: "Farvandet omkring Lillebælt er fantastisk smukt, og tilbyder de perfekte rammer til en sådant arrangement, og der lægges stor vægt på det sociale på land, både før og efter sejladsen. Det var derfor for os helt naturligt at vi indgik dette samarbejde med de 2 arrangerende klubber, og vi tror på at vi fælles kan gøre en forskel, og også give inspiration til andre klubber rundt om i landet - konceptet er enkelt, og meget velegnet til turprægede både også"
Én båd og 4 hænder
Mange har måske opdaget at langt de fleste nyere turbåde i dag er udrustet med en praktisk rullemast, som gør håndteringen om bord lettere. Disse både skal i langt højere grad aktiveres på vandet, og derfor vil der i år være et helt specielt løb til både med rullemast.
Søren Hansen – Stribdreng – sælger og testsejler hos Elvstrøm Sails A/S:
"Vi har igennem mere end 20 år udviklet og optimeret kraftigt på sejlene til rullemaster, og vi råder i dag over en teknologi (EPEX) , hvormed vi kan sikre vore kunder (veldokumenteret) verdens mest vindende sejl til rullemaster!
Der er absolut ingen grund til ikke at deltage, blot fordi man har en Rullemast. Særlig præmie udloddes helt specielt til crusing bådene: Elvstrøm Sails A/S stiller rig- og trimekspert Søren Hansen, helt eksklusivt til rådighed til en deltager fra en af crusing løbene.
Hvem vil ikke gerne have trimmet båden helt perfekt og lære at udnytte alle de små tricks og kneb, som også kan anvendes på en turbåd?
Der er præmier for i alt 35.000 kr, heriblandt gavekort fra Elvstrøm Sails på samlet 20.000 kr til løbsvinderene i de løb der har flere end 5 deltagende både.
Peer Jensen – arrangør Middelfart sejlklub: "Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi med dette koncept vil få flere på vandet, og konceptet med maksimalt 4 hænder om bord gør ofte kampen mere lige imellem bådene, og der skal tænkes og arbejdes anderledes om bord end man er vant til.
Vi er meget glad for det tætte samarbejde imellem Elvstrøm Sails, Fredericia- og Middelfart sejlklub, og vi tror på at Trekantområdet kan blive et værdifuldt kraftcenter i denne retning i fremtiden. Se mere på www.2starcup.dk