Kerteminde klar til Big Boat Challenge

De mange frivillige er i fuld gang og knokler for at være klar til at tage imod de forventningsfulde sejlere på fredag. Der har været kæmpet for succes i mange år, og der bliver fortsat kæmpet. Kerteminde er virkelig beriget af en skøn frivillighed, hvor der bliver sat pris på det flotte arbejde som udføres.

Blandt andet har Mathilde Ive, som er holdkaptajn for Team Maltesers, udtalt til VisitKerteminde: Kerteminde er et fantastisk sted at komme tilbage til hver Pinse og har betydet meget for os som hold. Det var her idéen til pigeholdet opstod, og omgivelserne er derudover ideelle til sejlsport både til vands og til lands. Vi er meget imponerede over den indsats, Kerteminde Sejlklub og byens frivillige ligger i Big Boat Challenge og ved, vi er garanteret en smuk, spændende og fuldendt oplevelse hver gang, vi kommer til Kerteminde. Den eneste by i Danmark, hvor du er sikret godt sejlvejr, hver gang.

sydmolen

Kerteminde er klar til weekendens Big Boat Challenge

En weekend med de store både

Big Boat Challenge er en invitationskapsejlads. De inviterede både har deltaget og placeret sig i toppen af de største nordeuropæiske kapsejladser i 2011. Det er sejlbåde i størrelsen fra 35 til 65 fod med besætninger på 8 til 15 mand. For fjerde år i træk vil kapsejlere og bådelskere fra Danmark og Nordeuropa sætte kurs mod Kerteminde Marina for at dyste mod hinanden og teste de toptrimmede sejlbåde over to dage. Selvom kapsejladsen foregår på åbent vand, er havnekajen fuld af sejlsportsentusiaster, familier og tilrejsende, som nyder den afslappede stemning på havens område og begejstres af det imponerende syn, når 50 smukke sejlbåde lægger til kaj efter dagens sejladser på bugten.