Team Trifork med Joachim Aschenbrenner træner med Bjørn Hansen

Team Trifork med skipper Joachim Aschenbrenner træner i øjeblikket med nummer 1 på World Match Racing Tour, svenskeren Bjørn Hansen. Bjørn Hansen & co skal sejle World Match Racing Tour finalstævne i starten af december måned. Det foregår i Malaysia, og Bjørnens form skal afpusses inden. "Bjørn Hansen skrev for nogle uger siden til os og spurgte om, vi ikke vil træne med ham i Skovshoved. Det kunne vi bestemt ikke sige nej til", fortæller Joachim Aschebrenner til Bådmagasinet.

bjørn

Bjørn Hansen vandt Stena Match Cup i juli måned og fører World Match Racing Tour

Joachim Aschenbrenner fortsætter: "Vi havde en 2-dages træning med Bjørn sidste weekend, og han kommer til Skovshoved igen på næste søndag, hvor vi har en heldags træning". Vi håber meget, at vi kan komme med på touren næste år, selvom det ser svært ud - om ikke andet sejle kvalifikationssejladser til touren. Det er fedt at træne med Bjørn Hansen, fordi der ikke plads til fejl fra vores side. Det er fedt at finde ud af, hvordan vores form er i forhold til tourens bedste".

Har mødt hinanden før

Aschenbrenner og Bjørn Hansen mødte hinanden tidligere på året, da de begge to deltog i tredje afdelingen af Alpari World Match Racing Tour - Stena Match Cup i Marstrand. Her bemærkede flere skippere og tilskuere den unge danskers talent. Joachim er kun 18 år, og han dystede i Marstand mod garvede kapsejlere, der har mange år på bagen.