Det blev lørdag som blev den afgørende dag ved DM i Drage, som blev sejlet på Sundet ud for Hellerup.
Og lørdagen var en noget anderledes dag end første dagen. Strømmen drillede og vinden var ganske svag, så det blev meget afgørende at komme af sted i starterne, og i det hele taget at holde god fart i båden.
Det var netop også de to ting, der var med til at sikre Jens Christensen med gasterne Kim Andersen og Andy Bagger endnu et mesterskab i Dragen.
"Vi har god fart i øjeblikket, og vi starter godt, det gør nok udslaget" udtaler Kim Andersen med et bredt smil, og en af de erfarne Drage sejler, og tidligere Gold Cup vinder Jørgen Schönherr supplerede: "Jens Christensen får mere plads i starterne, fordi ingen vil ligge ved siden af ham, kommer man for tæt på sejler han bare hen over dem...
Kronprinsen midt i feltet
En af de kendte profiler i klassen kronnprins Frederik sluttede i år på en 12. plads. Kronprinsen med gasterne Theis Palm og Kasper Harsberg tog dog en førsteplads i tredje sejlads.
"Det er mig der står for taktikken, så det er vel mit ansvar at vi ikke ligger bedre placeret", siger North Sails-sejlmageren Theis Palm og smiler.
Se flere fotos fra Per Heegaard på næste side
DM i Drage, Hellerup, 26 både
Guld: Jens Christensen, Anders Bagger og Kim Andersen, KDY, 15 point
Sølv: Nicklas Holm, Lars Rolf Jacobsen og Henrik Tiesbæk, KDY, 18 p.
Bronze: Frank Berg, Jens Bojesen-Møller og Niels Kinch, Hellerup Sejlklub, 25 p.
Årets danske mester i Drage. Jens Christensen, Kim Andersen og Andy Bagger
UPS...!
Kronprinsen var i en af starterne ganske tæt på dommerbåden, men klarede frisag...
Hellerup formår at skabe rigtig god stemning - uden de helt store "armbevægelser"