Aarhus Big Boat Race i Egå – Suveræne vindere i begge løb

De norske deltagere havde allerede ved gårsdagens sejladser gjort sig bemærket med de flotte placeringer, og de ender da også med at løbe med samtlige tre topplaceringer i Løb 1. I Løb 2 er der udelukkende danske deltagere, og i top 3 placeringen finder vi også en lokal deltager.

Suveræne vindere og spænding om 2. og 3. pladserne

Løb 1 (bådtyperne 40 - 62 fod) bød på en helt suveræn og urørlig vinder: Claus Landmark i SANTA (Landmark 43) fra Norge. For sejladserne begge dagene var der stor konkurrence mellem 2. og 3. pladsen; det blev her to norske deltagere som med meget tæt løb endte med en andenplads til Ole Martin Vordal i båden Camilla (Cookson 50) og en tredjeplads til Aasmund Drolsum i Magic (King40).

Løb 2 (bådtyperne 35 - 40 fod) bød også på en suveræn vinder: William Friis-Møller i Mandalay (IMX 40) fra Danmark. Mandalay tog førerpositionen allerede fra første kapsejlads, og har fastholdt sin stilling hele vejen igennem. På andenpladsen kommer Michael Møllmann i HANSEN (X37), som har kæmpet mod en lokal sejler fra Egå Sejlklub John Jensen i JOKI (Elan 410), der ender på tredjepladsen.

Velgennemført arrangement

Stævneleder Steen Jepsen fra Egå Sejlklub udtrykker stor tilfredshed med arrangementet, som er forløbet rigtigt godt. Der har ikke været uheld, der har været fint sejlervejr, og deltagerne fra Danmark og Norge har bidraget med højt humør og god stemning. Alle 21 deltagere gennemførte Aarhus Big Boat Race stævnet.

Arrangementet er blevet afviklet ved hjælp af de mange frivillige hjælpere, som har ydet en stor indsats både før stævnet, men også på og udenfor banen i løbet af stævnedagene.

Takket ved sponsorernes bidrag og opmærksomhed blev Aarhus Big Boat Race vellykket og gjorde det ligeledes muligt at få den professionelle sejlsportsfotograf Mick Anderson til at tage billeder på Aarhus Bugten under hele stævnet.

Se de flotte foto fra Mick Anderson på næste side:


 

20120519-AarhuBigBoat16936

 

 

20120519-AarhuBigBoat17366

20120519-AarhuBigBoat17667

20120519-AarhuBigBoat18130

Den norske vinderbåd med Morten Henriksen om bord

20120519-AarhuBigBoat18229

Den danske vinderbåd med William Friis-Møller