Onsdagen var tæt på vindstille, så det gamle ordsprog stilhed før stormen, kunne de sagtens bruge i Falmouth. Dagen dag bød på meget luft og mega bølger.
Vi talte med Jonas her til aften, som kunne berette om en noget omtumlet dag, som startede godt.
"Første sejlads starter godt, og jeg er med helt fremme, på sidste løber ned i mål kommer vi 6-7 både helt tæt, egentlig bliver jeg noteret som to'er jf. trac-trac, men det bliver ændret til en fjerde". (Det var netop den episode, vi i en historie her på Bådmagasinet tidligere på dagen omtalte. Fem både inden for to sekunder - red.)
To uheld i to sejladser
Dagens sidste to sejladser gik ikke lige efter planen.
"Det er mega tæt derude, og i den ene sejlads snitter jeg et mærke, og skal lave en 360'er! I 25-30 knob og 5-6 meter bølger, det sgu ikke nemt", udtaler Jonas til Bådmagasinet – "og i den sidste sejlads er jeg så uheldig – igen i en bomning. Jeg havde forberedt alt, fundet en god bølge, og midt i min bomning går det galt for ham foran mig, så jeg må afbryde hele processen for ikke at sejle gennem ham, det går ikke godt. Jeg må en tur i vandet (kæntrede, red.) - og jeg får bommen i hovedet! Der er faktisk en ordentlig bule i bommen og jeg måtte sys med fire sting!"
"Nu har jeg fået lidt smertestillende, og så må vi håbe på det bedste for i morgen. Uden de uheld havde det set godt ud, nu skal jeg ud og kæmpe for at beholde tredje pladsen" slutter Jonas.
Selvom det ikke ser helt sådan ud, så føler Jonas faktisk de er kommet tættere på ikonet Ainslie, "men jeg må indrømme, der er drøn irriterende at se på" var Jonas' sidste bemærkning.