Mere end 20 store kapsejladsbåde er klar til at dyste på Aarhus Bugten fra på fredag. Aarhus Big Boat er en del af Danish Big Boat Series, som er et slags uofficelt DM for store kapsejladsbåde. Der afvikles i alt 4 stævner i serien henover sæsonen 2012. Udover det kommende stævne i Aarhus, sejles der i Kerteminde, Helsingør og Rundsted.
Pantaenius gør det muligt at hyre fotograf
Deltagerne kan se frem til to dage, hvor Pantaenius har gjort det økonomisk muligt at hyre en professionel sejlssportsfotograf til at tage billeder på vandet. Det betyder, at alle deltagere blandt andet får taget close up fotos af den båd, de sejler med. Efter stævnet bliver de bedste billeder samlet i en fotobog, som deltagerne og andre interesserede får mulighed for at købe.
Udover at sponsorere mediedækning af kapsejladsen, vil Pantaenius også være til stede under kapsejlerne – klar til at yde direkte assistance, hvis uheldet skulle være ude.
Billede fra sidste års stævne for de store både i Aarhus
Respittabel kan hentes gratis
Quantum Sails har netop udgivet en respittabel til Aarhus Big Boat Race. Tabellen giver sejlerne og eventuelle tilskuere en god idé om, hvor meget respittid den enkelte båd skal have/give i forhold til de øvrige deltagende både. Tabellen er baseret på DH måltal og deltagerlisten per 15. maj 2012.
Respittabellen vil løbende blive rettet til frem kapsejladsens første sejlads. Respittabellen fungerer på følgende måde: Excel-modellerne udfyldes inden sejladserne, hvor man blot indtaster bådens startnummer og efterfølgende beregnes respittiden automatisk til samtlige andre både på banen. Modellen kan udskrives på papir eller som PDF-dokument til brug på diverse smartphones/tablets.
Quantums respittabel til Aarhus Big Boat kan hentes her.