Dragør Sejlklub arrangerer den 12. maj 2012 kapsejlads for 2star. Det er en distancekapsejlads på 22,5 sømil, der går rundt om øen Saltholm i Øresund. Alle kan være med, da der sejles i 2 klasser - DH racing for både med gyldigt DH målerbrev og Crusing for både med og uden målerbrev.
Der sejles rundt om Saltholm - en distance på 22,5 sømil
Efter sejladsen er der øl og en godbid på molen ved Dragør Sejlklubs klubhus, hvor præmieuddeling også finder sted. Der arrangeres flere 2star stævner i løbet af sæsonen, og hvis man er frisk, kan man nå at sejle hele 2 stævner den kommende weekend, idet Vedbæk Sejlklub afholder 2star kapsejlads søndag den 13. maj 2012. Distancen fra Dragør til Vedbæk er ikke urealistisk for den friske sejler.
Der er flere muligheder for at sejle 2star i 2012
2star kapsejladskalender
12. maj 2012 - Dragør 2star, Dragør Sejlklub
13. maj 2012 - Vedbæk 2STAR og DH, Vedbæk Sejlklub
8.-10. juni 2012 - Classic Fyn Rundt 2012, Kerteminde Sejlklub
16.-17. juni 2012 - Two Star, Århus Sejlklub
29. juni-1 juli 2012 - Sundet Rundt Twohanded, Helsingør Helsingør Amatør Sejlklub
17.-18. august 2012 - Watski2Star Kattegat Race, Helsingør Amatør Sejlklub/KDY