Tre sejladser på fire dage, det var hvad det kunne blive til i franske Douarnenez, hvor over 80 Drager havde sat hinanden i stævne. Forleden lovede Jens Christensen Bådmagasinets læsere at han og teamet om bord på Out of Bounce nok skulle lave om på den myte, at vinder man tune-uppen, så vinder man som regel ikke stævnet. Det holdt. Med en serie på 4,3,3 var det faktisk en ret suveræn sejr over tyske Markus Wieser på andenpladsen med 21 point.
Vi fangede Jens på vej hjem fra Frankrig i bilen.
Tillykke med sejren. Hvordan var det lige – tre sejladser på fire dage er ikke meget?
Næ, men det var hvad det kunne blive til. Det var godt vi overhovedet fik nogle sejladser igennem! Vi har fået rigtig god fart i båden - forklarede Jens Christensen her søndag eftermiddag, og det hjælper jo som regel lidt når man går hurtigt.
Har I lavet om på noget specielt i år? Nej - såmænd ikke så meget. Vi har fået ny båd og arbejdet med grejet, og det er faktisk lige meget om det er i luft eller i stille vejr, så føler vi at vi går stærkt. Shcönherr har samme grej, og går også rigtig hurtigt, udtaler Jens Christensen til Bådmagasinet.
Om 14 dage står den på DM i Hellerup, hvor vi er lovet rigtig mange bank, griner Jens i telefonen, som glæder sig til at møde et stærkt felt på hjemmebane, hvor der kan dukke op mod 25-30 både op.
Se interview med Christensen:
Top fem:
1 DEN 405 OUT OF BOUNCE PRO 10.00 10.00 4 3 3
CHRISTENSEN Jens (DENAB5) KDY - Denmark 4.00 3.00 3.00
ANDERSEN Kim (DENKA5)
BAGGER Anders (DENAB5)
2 UKR 7 BUNKER QUEEN PRO 21.00 21.00 6 6 9
WIESER Markus (GERMW3) BSYC - Ukraine 6.00 6.00 9.00
PUGACHEV Sergey (UKRSP7)
PASCHEN Matti
3 RUS 76 STRANGE LITTLE GIRL PRO 48.00 48.00 3 1 44
SAMOKHIN Dmitry (RUSDS9) HERCULES - Russia 3.00 1.00 44.00
KIRILLYUK Andrey (RUSAK1)
BUSHUEV Aleksey (RUSAB23)
4 RUS 27 ANNAPURNA PRO 49.00 49.00 22 5 22
LOGINOV Anatoly (RUSAL4) PIROGOVO - Russia 22.00 5.00 22.00
STATSENKO Vadim (RUSVS13)
SHALAGIN Alexander (RUSAS10)
5 POR 55 DRAGO PRO 49.00 49.00 7 32 10
SM MATOSO José (PORJS5) Portugal 7.00 32.00 10.00
HEURIEGEL Stefan (GERHS46)
ANDRADE Pedro
Hele resultat listen her: Resultat liste fra Douarnenez