Kappede 17 minutter af rekord med stærk slutspurt

Den 100 fod store  vilde kulfiberracer ”Wild Oaks XI” satte i nat dansk tid en ny imponerende rekord på Rolex Sydney Hobart, hvor de sidste 50 sømil mod Hobart var nervepirrende på grund af perioder med let vind. Med 45 af banens 628 sømil tilbage lå bådens ETA 50 minutter udenfor den gamle rekord fra 2005, men med en fantastisk spurt op ad Derwent River mod Hobart lykkedes det at knække rekorden.

Den nye rekord blev på 1 døgn, 18 timer, 23 minutter og 12 sekunder, eller præcis 16 minutter og 58 sekunder hurtigere end den 7 år gamle rekord, der også var sat af den dengang nybyggede  ”Wild Oats XI”.  Det var i år sjette gang den hurtigere racer var første båd i mål. Ved en ceremoni på Constitution Dock, fik bådens ejer Bob Oatley og skipper Mark Richards overrakt et Rolex Chronometer og Illingworth Trophy som første båd i mål..

Efter timers kryds i meget frisk vind, ned langs den australske østkyst, drejede vinden i nordøst og de store 100 fods racere planede med op til 25 knob ned mod Tasmanien, hvor vinden flovede helt ned, så de lange både i perioder blot sejlede omkring syv knob.