Men at Work vinder tune up

Det er jo normalt ikke så godt at vinde tune up sejladserne, men det har Jens Christensen, Kim Andersen og Andy Bagger altså tænkt sig at ændre på. De vandt i går tune up sejladserne forud for det store Drage stævne i franske Douarnenez.

Vi talte med Jens Christensen umiddelbart før aftenens præmieuddeling.

Det har været noget af et omskifteligt vejr hernede kunne Christensen berette, og forleden fik vi slet ikke sejlet! Det har været koldt (syv grader, red.) og meget blæsende, men det ser ud til at være drevet over nu, og vi havde en forrygende fight med Schönherr, udtaler Christensen til Bådmagasinet. I sidste sejlads bliver Schönherr toer, og vi er heldige lige at smutte forbi som etter. Flere gange rundede vi nøjagtig samtidig, og ved gaten valgte vi hvert vores mærke. På kryds mødte vores stævn faktisk hinanden, så det kunne ikke være mere tæt.

Prinsgemalen på plads

Traditionen tro deltager prinsgemalen, naturligvis - fristes man til at skrive i dette skønne franske område, hvor Prins Henrik føler sig på hjemmebane. De franske arrangører er da tydeligt stolte over den royale deltagelse, som bestemt er med til at sætte sit præg på stævnet.

Vi følger de danske sejlere i Frankrig, som ifølge deltagerlisten, udover de tre nævnte, også tæller Valdemar Bandolovski, og så sejler Lars Hendriksen naturligvis med "Bunker-drengene". Frank Berg skulle i følge vores pålidelige kilde også være tilstede i det franske, men han fremgår dog ikke af deltagerlisten!







★ Artikel

★ Store planer for Klintholm Havn

★ Tursejlads

★ Sommertur, Norge - Det søde liv i Sørlandet

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Eventyr på Avernakø

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Fra regn til sol

★ Test af motorbåd

★ Test: Lynhurtig Saxdor 400 GTC med foldbare terrasser

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Friske råvarer

★ Interview & Portræt

★ Citat: 'Større skifte i sejler Danmarks organisationskultur'

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Mad om bord

★ Interview & Portræt

★ DS Sportschef Peter Hansen om hans første 100 dage...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen