Oxbridge i Vejle: Flot 2. plads til nye sejlere

Fra Anita Jonsson, Sejlklubben Neptun Vejle, har vi fået følgende beretning fra weekendens arrangement:

For 4. gang arrangerede Sejlklubben Neptun Vejle "Oxbridge on Vejle fjord". Oxbridge er et bymesterskab for alle uddannelsesinstitutioner i Vejle. I lighed med sidste år stod vores unge sejlere fra vores studenterafdeling Sejl og Studér selv for hele planlægningen og afholdelsen af arrangementet. I år deltog der i alt 12 hold og deltagerne kom fra Rødkilde gymnasium, Rosborg gymnasium, Teknisk gymnasium, Syddansk Erhvervsskole, Campus Vejle og Vejle idrætshøjskole.

Kraftig blæst

Fredag d. 27. april var der træning før lørdagens sejladser. Kl. 14.00 fredag mødte der i sejlads-sammenhæng en noget broget flok af unge mennesker op på lystbådehavnen i Vejle. Det blæste kraftigt, og flertallet af deltagerne havde aldrig sejlet før, så det blev noget af en udfordring for vores unge instruktører. Inden de unge mennesker blev sluppet løs på vandet fik de dog en grundig gennemgang af en Match28 og en gennemgang af reglerne for matchrace.

Alle mod alle

Efter fredagens træning var der gennemgang af lørdagens program - og lørdag morgen kl. 8.00 var alle klar til morgenmad og skippermøde. Nu skulle der sejles og kæmpes om pladserne. Der blev sejlet alle mod alle og kl. 13. 30 var man klar til semifinalerne. Fra det tidspunkt og indtil kl. 15.00 var der pause i sejladserne. Pausen skyldes at der kl. 14.00 var standerhejsning i Sejlklubben Neptun og alle Oxbridge deltagerne deltog således i standerhejsningen og overværede at nogen af de unge instruktører fra Sejl og Studér modtog legater fra Sejlklubben Neptuns elitepulje.

oxbridge12-3-web

Rødkilde mod Rosborg

Kl.15.00 blev der sat gang i finalesejladserne. Finalen blev sejlet bedst af 3 og stod mellem Rødkilde gymnasium og sidste års vinder Rosborg gymnasium. Hele Rosborg holdet var dog blevet udskiftet og bestod udelukkende af nye sejlere. Efter de 2 første sejladser havde hvert hold en sejr og spændingen var derfor stor inden den afgørende sejlads. Sidste og afgørende sejlads blev vundet af det rutinerede hold fra Rødkilde gymnasium.

Flot af Rosborg

Selv om det var Rødkilde der løb med sejren og pokalen har Rosborg holdet alt mulig grund til at være stolte af sig selv. De kom ned på havnen fredag eftermiddag og havde aldrig været ombord i en match28 før og lørdag stod de med en flot 2. plads ud af 12 hold. Det var virkeligt flot gået.

Fest regnede væk

Efter præmieuddelingen, hvor der var præmier fra Vejle Musikteater, Konkurs og Helly Hansen, fik vinderholdet en kold og våd tur i vandet. I et forsøg på at samle mange af Vejles unge, havde Sejl og Studér planlagt en stor fest - Lay Line - med 5 bands, og Thomas Holm som hovednavn. Der var pandekager og drikkelse i teltet. Desværre satte regnen for alvor ind lørdag eftermiddag, og festen regnede væk. Som tidligere beskrevet, var hele arrangementet med træning, sejlads, bespisning og musik arrangeret og afholdt af vores studenterafdeling Sejl og Studér. I Sejlklubben Neptun er vi meget stolte af vores unge og nye afdeling og ser allerede nu frem til næste års Oxbridge.

Oxbridge12 vinder-web







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen