Ung dansker sætter rekord på den professionelle MR Tour.

Med sine kun 18 år vil Joachim være den yngste skipper nogensinde, der deltager i et internationalt World Match Racing Tour stævne. Team Triforks debut på Alpari World Match Racing Tour markerer derfor et generationsskifte, hvor holdet som de første af den "nye" årgang er repræsenteret på den professionelle scene. Derfor er det ikke alene en stor mulighed for Team Trifork, men også for dansk Match Race, der får muligheden for at vise verden, at der stadig kommer danske talenter, der kan og vil kæmpe mod verdens bedste sejlere.

Ambitiøs målsætning fra Team Trifork

Joachim startede med at sejle matchrace som 13-årig i starten af 2008, og har siden vist sig som et af Danmarks største talenter indenfor netop denne sejlsportsdisciplin. Holdet består ud over Joachim af Sebastian Bennetsen på 20 år, Jonas Funk på 24 år samt den 21-årige Daniel Arildsen, og er på nuværende tidspunkt rangeret som nr. 24 på verdensrangslisten. Holdets erklærede mål er at blive en fast del af den professionelle Alpari World Match Racing Tour senest i 2014, hvilket ifølge Joachim kræver enorm dedikation og professionalisme. "Der er kun 9 pladser på Touren, hvilket betyder at det er meget få sejlere der får muligheden for at være en del af Touren.

Læs også: Trifork støtter Aschenbrenner

Derfor kræver det ikke kun at vi udvikler os på den sportslige front, men også at vi formår at skabe en platform, hvor mulige sponsorer kan få det optimale udbytte af samarbejdet med os, da dette er nødvendigt for at finansiere deltagelsen i Touren" fortæller han.

At Team Trifork nu har fået muligheden for at deltage i åbningen af World Touren skal ses som et stort skridt i den rigtige retning, da det giver holdet muligheden for at vise hvilket potentiale der er i dem, både sportsligt men ikke mindst kommercielt på den professionelle Tour.

Aschenbrenner

Team Trifork med Joachim Aschenbrenner som skipper deltager for første gang i den professionelle Match Race Tour.

Læs mere om det tyske stævne og MR-Trouren på næste side.


 

 

ALPARI World Match Racing Tour

ALPARI World Match Racing Tour består i 2012 af 9 stævner placeret over hele verden med stævner i Tyskland, Korea, Sverige, USA, Portugal, Schweiz, Frankrig, Bermuda og finalen på Malaysia. Alpari World Match Racing Tour er den førende professionelle serie indenfor sejlsport. Deltagerne kæmper om en samlet præmiesum på US$ 1,75 mio. Derudover bliver der lagt stor vægt på medierne med 150 timers dækning i TV årligt, som når ud til over 600 mio. husstande. Alt dette har skabt en stor aktivitet på deres hjemmeside www.wmrt.com, der månedligt har over 30.000 unikke besøgende.

Match Race Germany

Match Race Germany er det første stævne på året i serien, og åbner dermed ALPARI World Match Racing Tour 2012! Kun 12 hold er blevet inviteret med til denne bedrift. Stævnet bliver som tidligere nævnt afholdt den 23.-28. maj, og sejladserne bliver sejlet i Langenargen på søen Lake Constance. Til dette stævne er den samlede præmiesum på US$ 50.000. Bådene der skal sejles i er de største både der bruges på Touren nemlig Bavaria 40S. Der forventes et samlet antal tilskuere henover ugen på over 30.000 personer, som kan opleve en Race Village bestående af en masse aktiviteter fra de forskellige sponsorer: heriblandt kan man opleve "Porsche World", som er en af de store sponsorer for stævnet. Deltagerlisten er endnu ikke offentliggjort, men der forventes et meget hårdt felt, hvoraf de fleste af holdene sejlet på et professionelt niveau. Mange af sejlerne er ikke blot kendte fra World Touren, men er også set i serier og både som America's Cup, Extreme Sailing Series, Volvo Ocean Race, TP52, RC44 mv.

Joachim og Team Trifork forventer derfor hård modstand, og sætter derfor ikke næsen op efter en topplacering. I stedet tager holdet af sted for at høste værdifuld erfaring, og håber samtidig at presse de professionelle sejlere til det yderste, og forhåbentligt tage en sejr eller to.

Følg med i holdet vej mod Alpari World Match Racing Tour på deres hjemmeside her