Alle Laser Radial-sejlerne har sejlet på Gardasøen mindst én gang, men ingen af dem har sejlet i Malcesine, lidt længere mod syd end Riva del Garda og Torbole, hvor mange har sejlet både Optimist, Zoom8 og Laser. Gælder der samme 'regler' for styrbord og bagbord fløj her?
Juryen til dette "internationale" stævne består af en enkelt italiener, der farer rundt mellem fleets'ene og tilsyneladende hylder princippet med at sætte sig i respekt fra start. Således indledte han med at uddele to gule flag umiddelbart efter første start i første sejlads. Så kom der mere ro på, hvilket blandt andet skyldtes at der var mellem 0 og 2 m/s vind.
Flagdage
Første sejlads blev en hård prøve for de danske sejlere, der ikke helt havde skudt sig ind på, hvilken fløj der var favorabel. Kl. 16, da sejladsen var slut blev AP hejst og alle sejlede ind.
Vi ventede pligttro på havnen i tåge og småregn, indtil vi fandt en baneleder og fik spurgt ind til flaget, og fik at vide, at vi bare kunne tage hjem og at de nok skulle tage det ned - om lidt.
Næste dag stod igen på regn og dis, men til gengæld en kraftig nordenvind. Der var igen hejst AP på land og den første besked vi fik, da vi kom på havnen var, at det ikke gjaldt Laserne, og at vi bare kunne tage på vandet. Så nu har vi lært at spørge i god tid.
Herrevejr – men bedst for pigerne
Andendagen bød på rigtig kraftig vind fra nord, og den holdt hele dagen. Det var noget vi var glade for. Alle danskere rykkede frem i feltet og kom næsten i mål i bedste halvdel i alle tre sejladser.
Resultatet efter 2. dag er således, at pigerne ligger forrest med Céline på samlet en 4. plads og Sofie på en 6. plads tæt fulgt af drengene Mikkel Korsby, Egaa Sejlklub på en 7. plads, Martin Aamann Jessen, Egaa Sejlklub 8. og á point med Mikkel, Carsten Faubel, Sejlklubben Neptun Vejle 9. og Rasmus Harsaae, KDY.
Der er i alt 28 Laser Radial-sejlere. Nogle af drengene har nu lovet at stramme kasketten til i morgen, og vise pigerne hvordan det skal gøres.
Så rykker drengene - og medaljer til pigerne.
De næste par dage betød at posen blev rystet, og som lovet arbejdede drengene sig (endelig) op foran pigerne. Céline scorede en OCS og sit andet gule flag, og der var flotte enkeltplaceringer som en 2. plads til Sofie Slotsgaard og en 2. plads til Martin Aamann Jessen. Céline og Sofie bliver dog hhv. 1. og 2. pige og scorer medaljerne. Herudover var der et hav flotte lodtrækningspræmier for BestWind butikken i Malcesine, så næsten ingen gik tomhændede hjem.
Det endelige resultat blev:
1. Pietro Parisi, Torbole
2. Michele Benamati, Malcesine (BestWind)
5. Martin Aamann Jessen, Egaa Sejlklub
6. Mikkel Korsby, Egaa Sejlklub
7. Carsten Faubel, Sejlklubben Neptun Vejle
9. Céline Carlsen, KDY
10. Sofie Slotsgaard, Fredericia Sejlklub
19. Rasmus Harsaae , KDY
Se resultater her