Warrer & Hansen i front

Det er især gode starter og stabil sejlads, der har duoen Jonas Warrer og Søren Hansen, Århus/KDY, ret solidt i spidsen for Prinsesse Sofias Cup på Mallorca med hele 14 point.

"Vi har været godt med de første tre dage, hvor vi er lykkes godt med vores starter. Og med gode starter har vi kunne indkassere topplaceringerne. Modsat når starterne har haltet lidt, har vi formået at sejle os op til respektable placeringer,” fortæller Jonas Warrer.

Onsdagens serie på 4-11-3 har også givet Warrer & Hansen en føring på 12 point i de danske OL-udtagelser til Allan Nørregaard og Peter Lang, Kolding.

"Det giver ikke mening at tænke på OL-udtagelsen"
”Vi har naturligt fokus på, at vi sejler en OL-udtagelse – det er det vi i sidste ende gerne vil lykkes med. Men vi ved også, at på nuværende tidspunkt handler det bare om at klare sig godt – så kommer det andet automatisk. På den måde giver det ikke rigtig nogen mening at tænke på udtagelsen, selvom det er det vigtigste for os,” mener OL-guldvinderen fra 2008.
Fra i dag er sejler den bedste halvdel af 49er-feltet videre i guldfinalen, og på lørdag sejler de det afgørende Medal Race for de 10 bedst placerede både.

Jonas Høgh fik en straf
Jonas Høgh-Christensen lagde i går ud med en flot 4. plads i Finn-jolle, men i dagens anden sejlads, måtte den tidligere dobbelte verdensmester kæmpe sig tilbage gennem feltet, efter en dårlig start.

Undervejs kostede en straf fra på-vandet-juryen yderligere placeringer, så det blev ril en 22. plads i mål. Det var Høgh-Christensens hidtil dårligste placering i World Cup-stævnet.
OL-guldvinderen Ben Ainslie cementerede sin føring med en 1. og en 2. plads i gårdagens to sejladser.

Danske placeringer efter onsdagens sejladser

49er
1. Jonas Warrer og Søren Hansen
16. Allan Nørregaard og Peter Lang
19. Peter Krüger og Nicolai Thorsell
34. Jonathan Bay og Anders Thomsen
46. Mads Emil og Christian Peter Lübeck

Laser Radial
20. Maiken Foght Schütt
34. Alberte Holm Lindberg
35. Sarah Gunni Toftedal
42. Anne-Marie Rindom

Finnjolle
4. Jonas Høgh-Christensen
54. Henrik Elmer Nielsen

Star
17. Michael Hestbæk og Claus Olesen
20. Benny Andersen og Mogens Just
21. Flemming Sørensen og Niels Thrysø

470 damer
14. Henriette Koch og Lene Sommer

470 herrer
48. Henrik Rask Søgaard og Tobias Maduro Nørbo
78. Balder Tobiasen og Magnus Jung Johansen

Laser
57. Thorbjørn Schierup
62. Mads Bendix

Klik og se status for den danske OL-udtagelse

Klik og se stævnets hjemmeside