Der er lidt over to uger indtil, at finalstævne i Extreme Sailing Series 2015 skal sejles i Sydney, Australien. Et lokalt australsk hold, 33 South Racing, har i den forbindelse fået tildelt et wildcard, hvilket betyder at de australske sejlere har fået blod på tanden i forsøget på at kunne overraske nogle af de bedste flerskrogssejlere i verden.
Kan The Wave Muscat nuppe endnu en sejr?
En stor del af fokuset vil naturligt nok være på Leigh McMillan og hans imponerende besætning om bord på The Wave Muscat. McMillan er på jagt efter den tredje overalt-sejr i Extreme Sailing Series. Men de lokale tilskuers øjne være helt sikkert være rettet mod Katie Spithill og hendes besætning om bord på 33 South Racing.
Fra en af træningssejladserne i Extreme 40 i Sydney Harbour. Foto: Andrea Francolini
Katie Spithill, som startede med at sejle på Elvina Bay i Pittwater, er søster til James Spitthill, som vi kender fra America's Cup. Derudover vil Katie Spithill være den eneste kvindelige skipper om bord på Extreme Sailing Series katamaraner.
Stjernespækket hold
Katie har ikke amatørsejlere om bord, når første startskud lyder den 10. december, men et stjernespækket hold, der inkluderer Volvo Ocean Race veteranen Stacey Jackson, World Match Racing Tour sejleren Henry Kernot og 505 sejleren Luke Payne.
Spitthill erkender dog også, at hun og besætningen har en del at lære. De fleste hold har jo sejlet med hele sæsonen, der tæller i alt otte stævner. Katie og hendes besætning har dog været på vandet i deres Extreme 40 i Sydney Harbour, hvor det blæste omkring 20 knob.
"Efter båden var blevet rigget til, var vi særdeles spændte på at komme på vandet for at opleve, hvordan båden sejler" udtalte KatieSpithill . "Det er rigtig sjovt, men vi har en stejl indlæringskurve foran os, hvis vi skal være konkurrencedygtig mod et så højt niveau, som der sejles i Extreme Saiing Series".