Lige ved og næsten i Oman

Fire hold - The, Wave, Emirates Team New Zealand, Alinghi and SAP Extreme Sailing Team kæmpede i en meget tæt finale om podiepladserne i Muscat, Oman, hvor der ikke var plads til fejl. Da den sidste sejlads gik i gang, lå SAP holdet fortsat på andenpladsen, der kun 4 point mellem de fire første hold, og der var 20 point på spil.

Mere tæt og mere spændende kunne det ikke være, og der var en frisk vind på 20-26 knob, så der var også fuld action på finaledagen og dagens tre sejladser.

Det lokale hold The Wave fra Muscat, Oman lå nr. 5 inden lørdagens sejladser, men imponerede på finaledagen, hvor de også sluttede af med at vinde den sidste og afgørende sejlads med dobbeltpoint. De sluttede dermed på førstepladsen, foran Emirates Team NZ, Alinghi og på fjerdepladsen SAP Extreme Sailing Team.

Efter skuffelsen i Singapore var det essentielt for SAP Extreme Sailing Team at vise fanen i Oman. Det blev til fulde gjort. Holdet sluttede på 176 point, kun tre point fra tredjepladsen og fire point fra andenpladsen.

Danskerne blev desværre pakket lidt ind i midten af feltet i sidste sejlads, og kunne ikke rigtig rykke frem fra denne placering, og sluttede dermed desværre af med en 6.-plads i sidste sejlads, hvilket kostede en podieplads.

SAP holdet viste en meget markant fremgang fra Act 1 i Singapore, hvor de blev nr. 10, og Jes Gram Hansen sagde efter sejladserne: ”Selvfølgelig er vi skuffede over ikke at være på podiet, vi sejlede et rigtig godt stævne, og gjorde næsten alt rigtigt, lige indtil sidste sejlads. Jeg synes vi har sejlet rigtig godt, og det er dét vi kan tage med os fra dette stævne. Det var en vanskelig dag med god vind, men det var lidt op og ned for os. Vi var lidt uheldige en gang imellem, men sejlede gennemgående godt. Vi har et rigtig godt hold, en god båd og vi kan udfordre nogle af verdens bedste sejlsportshold såsom Alinghi og Emirates Team New Zealand.”

Sejladserne i Oman givet holdet troen på, at de har hvad der skal til for at levere et godt resultat på Extreme Sailing Series 2014, og Jes fortsatte: ”Vi har gennem hele stævnet her i Oman haft god fart i båden, og ikke mindst har de nye folk på holdet, Thierry Douillard og Peter Wibroe, har leveret en fremragende indsats som lover godt for resten af sæsonen.”

J.P. Morgan med Ben Ainslie havde en rigtig skuffende dag, og raslede fra 4.-pladsen ned til 9.-pladsen.

I den samlede stilling efter Act 1 i Singapore og  Act 2  i Oman, ligger SAP Extreme Sailing Team nr. 8. Vinderne fra 2013 The Wave kom med sejren på hjemmebane i Oman op på den samlede førsteplads, foran Alinghi og Team New Zealand.

Slutstillingen i Muscat, Oman efter 4 dage med i alt 29 sejladser:

  1. The Wave, Muscat (OMA) – rorsmand Leigh McMillan - 188 points

  2. Emirates Team New Zealand (NZL), rorsmand Dean Barker - 180 points.

  3. Alinghi (SUI) – rorsmand Morgan Larson - 179 points.

  4. SAP Extreme Sailing Team (DEN) – rorsmand Jes Gram-Hansen, Rasmus Køstner, Thierry Douillard, Peter Wibroe, Nicolai Sehested - 176 points.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen