Warrer & Hansen holder andenpladsen

Efter endnu en dag på Palma-bugten ved Prinsesse Sofias Cup på Mallorca, med overvejende let vind til mellemluft, der stod i striber, med tricky vindskift, måtte Jonas Høgh-Christensen, KDY, afgive førertrøjen til sin evige britiske rival Ben Ainslie, og ligger nu på tredjepladsen.

”Hård dag i dag. Tog ud i gul førertrøje, men kunne desværre ikke holde på den som dagen forløb. I morgen er trøjen rød - håber den bringer mere held,” skriver Jonas Høgh-Christensen på sin Facebook-side.

Dårlige starter kostede 14. placeringer
Værre gik det for Peter Krüger og Nicolai Thorsell, KDY, der ikke alene mistede førertrøjen, men hvor dårlige starter sendte dem helt ned på 15. pladsen.

Den nyligt udtagne OL-besætning i matchrace for kvinder, Lette Melgaard, Susanne Boidin og Tina Gramkov indkasserede fire nederlag og kvalificerede sig ikke til opsamlingsrunden, med kun to sejre i deres gruppe.

Warrer & Hansen fører OL-udtagelsen
Jonas Warrer og Søren Hansen fører nu OL-udtagelsen i 49er med 7 point til Allan Nørregaard og Peter Lang.

”Hvis vi fortsætter med at sejle som hidtil, har vi en god chance for at vinde udtagelsen til OL. I dag havde vi især i de sidste to sejladser gode starter og fart. Vi bliver nød til at fortsætte sådan her,” fortalte Jonas Warrer efter dagens sejladser.

Danske placeringer efter tirsdagens sejladser

49er
2. Jonas Warrer og Søren Hansen
12. Allan Nørregaard og Peter Lang
15. Peter Krüger og Nicolai Thorsell
30. Jonathan Bay og Anders Thomsen
45. Mads Emil og Christian Peter Lübeck

Finnjolle
3. Jonas Høgh-Christensen
54. Henrik Elmer Nielsen

Star
16. Michael Hestbæk og Claus Olesen
20. Benny Andersen og Mogens Just
22. Flemming Sørensen og Niels Thrysø

470 damer
15. Henriette Koch og Lene Sommer

470 herrer
32. Henrik Rask Søgaard og Tobias Maduro Nørbo
74. Balder Tobiasen og Magnus Jung Johansen

Laser
37. Mads Bendix
69. Thorbjørn Schierup

Laser Radial
20. Alberte Holm Lindberg
25. Maiken Foght Schütt
37. Sarah Gunni Toftedal
49. Anne-Marie Rindom







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen