Med forventningerne til 2009 skruet helt i bund, er det vel kun muligt at blive overrasket. Men allerede efter
Boatshow 2009 i februar skruede Bluebay Marine A/S i Silkeborg, deres forventninger op. Der blev på messen lukket flere handler end tidligere år, og der blev hurtigt meldt travlhed over hele linien.
Med fingeren på pulsen kan man sagtens påstå at bådbranchen ikke er ramt af nogen krise.
Derimod er der i øjeblikket, mere end nogen-sinde før, præstige i at have overskud til at købe båd.
Bluebay Marine A/S's direktør, Dan L. Christiansen udtaler at;
"Markedet lever i bedste velgående. Efter showet er salget fortsat, og der en endda enkelte modeller som er udsolgte, så vi kan være nødt til at finde alternative løsninger til kunderne. Vi gisner om at den store efterspørgsel må skyldes de marine centre som desværre har måttet dreje nøglen og derfor efterspørger kunderne de stærkere mærker."
Der påpeges dog også at markedet primært koncentrerer sig om byttehandler.
"Byttehandlerne er vigtige, så dem skal man aldrig sige nej til. Vi gør meget ud af at imødekomme kunder som efterspørger en byttehandel. En ny Larson på vandet er bedre end ingen Larson på vandet. Og brugte både kan altid sælges... eller igen byttes. Det gælder bare om at holde benzin på motoren og holde markedet i gang," siger
Dan L. Christiansen.
Hos Bluebay Marine A/S står der også mange både i deres flotte caribisk-inspirerede udstillings lokale, og man imødekommes hurtigt af et venligt smil og en venlig kommentar. Man føler sig velkommen og
udstillingen er altid et besøg værd, trods den travlhed der præger silkeborg-firmaet i øjeblikket.