Mindst 12.500 på venteliste til havneplads


Der mangler plads til flere både i de danske lystbådehavne. 20.000 nye både er der kommet på 23 år. Arkivfoto: Per Heegaard.

             I løbet af 2009 har Danboat, Dansk Sejlunioin og Foreningen for lystbådehavne i Danmark gennemført den første seriøse registrering af antallet af lystbåde i danske havne i 23 år. Opsummeret lyder tallene fra undersøgelsen: <br />


• Flere end 57.000 lystbåde i danske havne
• Mindst 20.000 flere lystbåde på 23 år
• 57 % er sejlbåde
• 43 % er motorbåde
• Langt over 250.000 danskere er på vandet i lystbåde
• Mindst 12.500 står på ventelister
• Planlagte havneudvidelser er langt fra behovet

Mindst 20.000 flere både på 23 år
Danboats nye undersøgelse viser, at der mere end 57.000 lystbåde i de danske havne, og at fordelingen mellem disse er 57 % sejlbåde og 43 % motorbåde. I 1986 viste en tilsvarende undersøgelse, at der var 37.500 lystbåde i de dansk havne, og fordelingen mellem sejlbåde og motorbåde var 67 % sejlbåde og 33 % motorbåde. Mængden af lystbåde i danske havne er altså steget med mindst 20.000 de seneste 23 år.

I opgørelsen er ikke medtaget alle de mange både på trailere, som ikke står fast i havnene. Ligesom der ikke er medtaget de ca. 5.000 svaj-liggere, som indgik i den tidligere undersøgelse.

Til disse tal, som Danboat nu offentliggør, skal derfor lægges en betragtelig mængde både på trailer – ikke mindst er antallet af både, der benyttes til trolling-fiskeri i meget kraftig stigning, små sejljoller fx Optimistjoller og andre sejl-joller/flerskrogs-joller, strandjoller, robåde, kanoer, kajakker og forskellige typer surfbrætter, for at kunne give et estimat af det samlede antal både til lystsejlads, der aktivt er ude på vandet i de danske søer og på havet, der omgiver os.

Næsten alle havne har ventelister
Det er utrolig svært at give et korrekt estimat af, hvor mange danskere der på en eller anden måde er ude på vandet i Danmark på de grundlag, som i dag er tilgængelige, svært, men sammen med Dansk Sejlunion tør vi give et bud på, at der er langt over 250.000 danskere, som årligt aktivt er på vandet herhjemme i de både, som ligger i danske lystbådehavne.
I undersøgelsen har vi også spurgt om ventelister for havnepladser samt om planer for havneudvidelser. Konklusionen er, at stort set alle havne i Danmark har ventelister, og vores estimat er, at behovet for havnepladser overstiger 12.500.

Når det gælder havneudvidelser, har 59 % af havnene i denne undersøgelse svaret, at der er planlagte udvidelser med et samlet antal pladser på ca. 6.000. Der skal gøres opmærksom på, at dette tal er behæftet med stor usikkerhed, da vi ikke ved hvor konkrete planerne er. Uanset hvad, vil der stadig være en markant mangel på havnepladser, hvis der ikke anlægges flere, end Danboats undersøgelse viser.

Hovedresultater:
Antal både i danske havne pr. 1.januar 2010: 57.000+
Fordeling mellem sejl- og motorbåde : 57 % sejlbåde, 43 % motorbåde
Motorbåde: %-fordeling
• 6 % på trailer i havnen
• 44 % under 7,5 m
• 42 % mellem 7,5 og 12 m
• 8 % over 12 m
Sejlbåde: %-fordeling
• 7 % på trailer i havnen
• 20 % under 7,5 m
• 61 % mellem 7,5 og 12 m
• 12 % over 12 m

Antal danske havne med havnepladser over 1,25 m dybde: 320
Opgivet antal både i undersøgelsen (svar fra 172 havne): 39.730 både
Både på ventelister anslået: 12.500+ (8.500 i registreret i undersøgelsen)
Planlagte havneudvidelser registreret i undersøgelse: 6.000 pladser
Antal havne med havneudvidelses-planer: 59 34 % af de registrerede havne







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen