Remigo nytænker elektrisk påhængsmotor-design 

Den ligner mere et ror end en motor. Producent af el-bådmotorer Remigo lancerer nu en slank påhængsmotor i aluminium, som man uden besvær kan bære i hånden ned til havnen, når man vil ud at sejle.

1 kW-motoren henvender sig til fritidssejlere, der leder efter en enkel løsning til at drive en jolle eller en lille sejlbåd på op til 1,5 tons og syv meter i længden. Remigo-teamet er selv sejlere og udviklede den nye motor efter at have researchet og talt med andre sejlere for at høre om, hvad de følte, der manglede på markedet.

- Vi har bygget, testet og forbedret adskillige prototyper undervejs og gentænkt alle aspekter af produktet mange gange, forklarede Marko Vrtovec, grundlægger og administrerende direktør for den nystartede, slovenske producent. Arbejdet ser ud til at have givet belønning, da RemigoOne fik en særlig omtale ved dette års METSTRADE DAME Design Awards .

Blandt sejlernes ønsker var, at den nye motor skulle være nem at bruge, havde hurtig opladning og i det hele tage nem at 'handle', som fx at man kunne tage den med hjem natten over, uden at være bekymret for, om den ville blive stjålet. Derfor har Remigo udviklet specielle monteringsbeslag, der gør monteringen nem og rorpinden fungerer ved transport på land som et bærehåndtag.

For at starte motoren placerer brugeren en nøgle i et lille rum øverst i motorsøjlen (se foto i galleri, red.). RemigoOne starter automatisk. For at komme i gang trykker man blot på en af to knapper – frem eller tilbage. Hvis du trykker på knappen igen, går motoren hurtigere, mens du ved at holde den nede accelererer til fuld hastighed.

RemigoOne har et 1085 Wh Li-Ion-batteri til at levere elektricitet til den 1000W store DC-motor. Den yder en trækkraft, som er sammenlignelig med en 3hk fossil brændstofmotor, og giver en gennemsnitlig rækkevidde på 14 sømil. Med hurtigoplader kan batteriet oplades på tre timer. Hele enheden vejer 14,5 kg. 
Kilde: Remigo.eu/ plugboats.com


Galleri







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen