Den nye sejlbåd J/9 kan nu leveres med et fabriksmonteret, elektrisk pod-drev fra Torqeedo. Samarbejdet mellem det ikoniske Amerikanske værft og Torqeedo er kommet i stand ud fra ønsket om at skabe en mere komfortable og bæredygtig sejlads.
- I de senere år har vi set en stigende interesse for elektrisk fremdrift som et bæredygtigt alternativ til indenbords- eller gas påhængsmotorer, udtaler Jeff Johnstone, formand for J/Boats og fortsætter, Torqeedos elektriske påhængsmotorer er populære til vores J/70, men det er første gang, vi tilbyder Torqeedo elektriske pod som en standardløsning på vores nye både.
Det elektriske motorsystem består af et Torqeedo Cruise 4.0 pod med en to-bladet foldepropel, drevet af et Power 48-5000 lithium-ion-batteri med en 650W oplader, der kan tilsluttes direkte til havnestrømmen. Pakken indeholder også et cockpitdisplay, der oplyser om hastighed, batteristatus og en anslået rækkevidde ved en aktuel hastighed og dertil en praktisk mobiltelefon-app, der uafhængigt kan vise alle data.
Bæredygtig sejlads
- Elektrisk fremdrift giver god mening for en dagsejler som den nye J/9, siger Mary Jo Reinhart, direktør for OEM og detailsalg hos Torqeedos.
- Vores elektriske pakke er prismæssigt lavere end en indenbords diesel på J/9 og er cirka 30 procent lettere i vægt. Den er enkel at installere og vedligeholde, uden brændstoftank, ingen brændstofrør eller udstødningssystem. Der er naturligvis hverken os eller motorstøj på dækket, og den er billigere i energiforbrug.
Torqeedo elektriske system er blevet gennemtestet i to måneder, uden at værftet stødte på problemer.
- Det er et lydsvagt system, pålideligt og som gør båden nem at sejle alene. Og selv med en gruppe af personer om bord fungerer det hele optimalt, i roligt vejr er rækkevidden 20 mil ved 5 knob og omkring 12 mil ved 6 knob, slutter Johnson.