Servicechefen takker af - ny klar til at tage over

Servicechef hos X-Yachts, Niels Ebbesen har valgt at trække sig tilbage efter at have arbejdet for X-Yachts i mere end 35 år. Som selvstændig erhvervsdrivende startede Niels med at bygge både for X-Yachts fra 1984 – 2009, hvorefter han blev ansat hos X-Yachts med det primære formål at opbygge en serviceafdeling, som et helt nyt område, X-Yachts ikke tidligere havde beskæftiget sig med.

”I de første 9 måneder var jeg alene på pinden, og herefter gik det stærkt”, forklarer Niels. ”Serviceafdelingen består i dag af 23 fuldtidsmedarbejdere, der har hver deres specialer indenfor sejl- og motorbåde, og vi har rigtig mange forskel-lige opgaver”, uddyber Ebbesen.

I 2019 byggede X-Yachts en ny vinteropbevaringshal, der er en meget populær løsning for dem, der ønsker at deres båd står sikkert og under ordnede forhold off-season.

”Det er længe siden, jeg traf min beslutning om at gå på efterløn. Nu skal jeg slappe af og nyde livet med familien og have tid til at dyrke mine hobbies”, slutter Niels Ebbesen.

Som afløser for Niels har X-Yachts ansat Bjarke Gam Svare. Bjarke har tidligere arbejdet som servicechef med ansvar for kundeservice og en serviceafdeling samt med after-sales. Bjarke er oprindeligt uddannet kommunikationselektriker og har stor erfaring med elektronik, lyd og AV. Bjarke ved også en hel del om sejlbåde, idet han selv sejler og har egen sejlbåd.

Operations og Supply Chain ansvarlig Peter Rødbro uddyber: ”Vi har allerede budt Bjarke velkommen i virksomheden, og vi glæder os meget til samarbejdet. Bjarke har en struktureret tilgang og glæder sig til samarbejdet med kunder og medarbejdere. Niels Ebbesen vil blive savnet af kunder, medarbejdere og kolleger, men han har lovet at hjælpe til, hvis vi skulle få brug for hans mangeårige ekspertise, hvilket vi sætter stor pris på”







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen