Hos Mercury Marine har man i disse dage svært at få armene ned! 1st. Mate mand-over-bord er tildelt hele to prestigefyldte priser - CES Innovation Awards
Anerkendelsen fra CES går fint i tråd med prisen "Best in show" som producenten Brunswick modtog i forbindelse med udstillingen af 1st Mate på CES 2020 udstillingen.
"Vi er beærede over at blive anerkendt som det bedste produkt i vores kategori, og som et af de absolut top produkter på CES 2020" lyder det i en pressemeddelelse fra Dave Foulkes, CEO i Brunswick - som fortsætter "Vi gør sejlads endnu mere sikkert og behageligt, ikke blot med prisvindende både og bådmotorer, men også ved implementering af ny teknologi der giver et betragteligt skridt fremad i forbedring af oplevelsen på vandet".
Sådan fungerer 1st. Mate
1st Mate er et gennemført mand-over-bord sikkerhedssystem, der integreres i bådens motor og sender advarsler via mobilen. Skipper og op til syv passagerer er hver iført en bærbar enhed, der monitoreres af en app på telefonen. Skulle en passager falde overbord, notificeres kaptajnen både via app´en såvel som vha en advarselslyd fra kontrolpanelet. Falder skipper overbord stopper motorerne og instruktioner sendes til passagerer med både GPS lokation såvel som instrukser til hvordan motorerne genstartes. Skulle der gå for lang tid, sendes GPS information ligeledes til skippers nødkontakter i telefonen.
1st Mate kan ydermere benyttes som tyverisikring. Når båden forlades, f.eks. i havnen, låses motorerne automatisk, og låses først op når skippers vedhæng er i nærheden igen.
"Sikkerhed er vores højeste prioritet og dette produkt afspejler vores fokus på enhver persons sikkerhed på vandet", siger Chriss Drees, President i Mercury Marine. "Systemintegration og forbedret teknologi er bådindustriens fremtid, og vi er godt positioneret til at gøre oplevelsen ombord endnu mere intuitiv og behagelig for vore kunder."
Herhjemme forhandles 1.st Mate hos alle Mercury Marine forhandlere - find nærmeste forhandler her
Lidt mere om CES
CES innovation awards uddeles en gang årligt til produkter af helt uovertruffen design og nytænkning, fordelt over 28 forskellige kategorier. Dommerpanelet består af industri eksperter og tæller medlemmer fra både medier, designere, ingeniører m.v. Prisen uddeles for en samlet vurdering af produktet indenfor innovation, ingeniørarbejde, funktionalitet, æstetik og design