Mads Christensen & Sofus Pedersen, tidligere North medarbejdere, introducerer endnu et internationalt sejlmærke på det danske marked, One Sails Danmark. De åbner i dag den 1. april sit sejl- og serviceloft på Rungsted Havn på første salen af den bygning, hvor New Shipshape er placeret.
One Sails ses meget på kapsejladsbanerne i den sydlige del af Europa, især Italien, Frankrig og Spanien, men har over en kort årrække åbnet sejlmagerier i 16 europæiske lande, Danmark bliver det 17. Derudover er One Sails repræsenteret i syv asiatiske lande.
Mads Christensen, tidligere sælger hos North Sails i Danmark, glæder sig over at kunne åbne og være klar når sejlsæson 2015 starter:
”Vores mission er at lave kvalitetssejl, og derfor har vi valgt at blive en del af One Sails Gruppen, som er en af de yngste internationale sejlmagerier, som startede så sent som i 2007 og allerede har fået en god repræsentation i hele Europa samt Asien. One Sails blev startet af tidligere Americas Cup sejlere, og tidligere North og UK Sailmakers folk.”
”Vi har set produktet specielt når vi har sejlet i Sydeuropa, og har lagt mærke til det - det var både et godt design samt et godt produkt. Det virkede helt rigtigt.”
”Vi vil gøre meget ud af at være på havnene, tale med sejlerne, være den lokale sejlmager og lægge meget stor vægt på at styrke servicebegrebet som sejlmagere.
”Vi holder åbent i påsken og vi påtænker også at have åbent i weekenderne i sejlsæsonen, således at vi er der, når kunderne har behov for at møde os.”
Sofus Pedersen, som tidligere var designer hos North Sails i Danmark, supplerer:
”Vores målgruppe er helt fra joller og entype kølbåde, til kølbåde som sejler både DH og ORCi, hvor One Sails er stærke i segmentet for kølbåde op til omkring 50 fod.”
”Vi har forskellige teknologier til rådighed, hvilket betyder, at vi kan levere til både kapsejlere og tursejlere. Vores top produkt er den højteknologiske sejldug 4T FORTE, en teknologi som betyder, at sejlene ikke skal lamineres. Det er den eneste sejldug på markedet, udover North 3Di, som ikke har film.”
”One Sails er langt fremme med teknologien, og er et produkt vi kan stå inde for; de prøver hele tiden nye ting af med hensyn til materialer, metoder og design, og forsøger at finde nye måder at gøre tingene på. Vi kan godt lide, at de så at sige kommer ud af boksen.”
Man kan læse mere om One Sails målgrupper og forskellige sejldugsteknologier HER
One Sails Danmark åbner deres sejlloft med adressen Rungsted Havn 1, 2960 Rungsted Kyst, telefon 5377 0900 -. International hjemmeside: www.onesails.com - One Sails Danmarks danske hjemmeside åbnes snarest muligt på www.onesails.dk
Mads Christensen er 47 år, og har i en længere årrække arbejdet som sælger for North Sails Danmark. Mads har sejlet rigtig mange forskellige bådtyper gennem årene, og har vundet seks verdensmesterskaber i blandt andet Yngling og X-99. En af de sejre Mads næsten er mest stolt af, er vinder af Sejlsportsligaen 2014 for Hellerup Sejlklub. Mads er medlem af Hellerup Sejlklub og Kongelig Dansk Yachtklub. Det frivillige arbejde i sejlsporten regi har de senere år taget en del tid, dels som en af initiativtagerne til ØRC, dels om medlem af DS bestyrelse og blandt initiativtagerne til Sejlsportsligaen.
Sofus Pedersen er 37 år, og har i en årrække arbejdet som sejldesigner for North Sails Danmark. Han lærte at sejle i Lynæs Sejlklub, hvor han stadig er medlem. Sejlede den Olympiske 470-jolle gennem en årrække i 1990’erne. Sejler i dag som fast besætningmedlem på en af Danmarks hurtigste ORCi både, X-37’eren ’Hansen’. En af de sejre, som Sofus er meget stolt over, er et EM i X-35 blandt andet sammen med Michael Hestbæk og Kristian Groth.