Boatshow 2015 med optimisme i højsædet

Kun skrogfaconen er uændret på de to både i Xc-serien, som X-Yachts fra Haderslev præsenterer på Fredericia Boat Show 2015.

- Vores DNA har altid været performancebåde, men vi har også fået farten med ind i cruising-modellerne, som vi hævder er segmentets mest velsejlende. Så skroget består – men ellers er ALT blevet fornyet, blandt andet cockpit, større badeplatform og mange flere individuelle valgmuligheder, fortæller salgsdirektør Flemming Ancher.

I Fredericia kan det danske bådpublikum for første gang indendørs udforske de totalt fornyede Xc 35 og Xc 45, og der bliver også lejlighed til at kigge nærmere på Xp 38 og Xp 44.

Danmarks klart største bådproducent kommer til Boat Show på en bølge af optimisme. Efter nogle stille år som resten af branchen har de seneste to år budt på vækstrater på mellem 30 og 40 procent. Således bød 2013 på det bedste salg i Danmark i fem år.

- Vi har oprustet på nye eksportmarkeder, og det begynder at bære frugt. I Sydeuropa, som lå fuldstændig stille, sælger vi nu igen, og i Nordeuropa har vi for alvor atter gang i sejlene– ikke mindst på det engelske marked, som er helt forrygende, og bestemt også på hjemmemarkedet, fastslår Flemming Ancher.

- Vi glæder os til at møde det danske publikum i Fredericia. Da det jo er eneste indendørs udstilling i 2015, håber vi også at se rigtig mange af vores Østdanske kunder, lyder det fra salgsdirektøren.

To spændende nyheder fra Reese

Også 30 kilometer længere sydpå, hos Reese Marin i Aabenraa, er optimismen i højsædet. Firmaet, som forhandler Dehler, Marex og Targa, har åbnet en afdeling i Hamborg med Kasper Reese ved roret, samt en afdeling i Østrig.

- Tyskland er vores klart vigtigste marked, men Danmark er selvsagt også essentiel. Begge steder oplever vi et langt lunere klima end før – eksempelvis har vi solgt seks store Marex motorbåde herhjemme i første halvår, fortæller stifter Henrik Reese.

I Fredericia præsenterer Reese den nye Marex 375. Den 12 meter lange motorbåd kommer i en White Magic-edition og får indendørs premiere i Danmark.

- På sejlsiden viser vi den nye Dehler 38, som er Årets Båd 2014. Jeg har bestilt nummer 100 fra værftet, så det bliver en jubilæumsudgave, understreger Henrik Reese.

- Begge både er spritnye fra køl til mastetop, og vi ser meget frem til at præsentere dem. Vi ser blandt andet en stor generation af kommende pensionister og efterlønnere, som har holdt igen i fem-seks år grundet krisen, men som nu VIL på vandet i en ny båd, inden alderen bliver for høj, beretter Henrik Reese, som har 41 års erfaring i branchen.

Fredericia Boat Show finder sted den 27. februar-1. marts og 5.-8. marts 2015. Se mere på www.boatshow.dk.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen