Den tidligere skatteminister Holger K. Nielsen var hverken til at ”hugge eller stikke i” i forbindelse med hele den hede debat om den forhøjede kaskoforsikringsafgift i slutningen af 2012.
Selvom mange advarede skatteministeren og regeringen om, at det kunne få uhensigtsmæssige og negative konsekvenser, og få sejlerne til at droppe kaskoforsikringen, nedsætte forsikringssummen eller flytte forsikringen til udlandet.
Alligevel hævede regeringspartierne nonchalant afgiften på bådforsikringerne med 34 %
Bådmagasinet har talt med Forsikring og Pension, Nanna Dalsgaard Wilkens som fortæller:
”Regeringens forventede indtægt for 2013 ville efter hidtidige regler være 120 mio. kr. og det forventede provenu af afgiftsstigningen ville være 40 mio. kr. Det vil sige regeringen med den nye sats forventede en indtægt i 2013 på 160 mio. kr.”
Den faktiske afgift af lystfartøjsforsikringerne i 2013 blev 125 mio. kr., dvs. der mangler 35 mio. kr. i indtægt i statskassen i forhold til regeringens forventninger !
Nanna Dalsgaard Wilkens forsætter: ”Afgiftsgrundlaget er fra 2012 til 2013 faldet med ca. 11 %, beregnet på baggrund af faktisk tal for 2012 og 2013 ’til gammel sats’. Vi er endnu forsigtige med at tolke på disse tal, idet faldet kan skyldes flere ting. Blandt andet en trend over de seneste år på faldende forretning, og efter vores forsigtige vurdering også selve afgiftsforhøjelsen fra 1. januar
”Dette er blandt andet grundet et fald i kundernes tilbøjelighed til at tegne forsikring som sådan, idet de vælger selv at bære risikoen, stigning i tegning af forsikring udenlands, hvor opdagelsesrisikoen skønnedes begrænset samt en mere kritisk tilgang til den allerede tegnede forsikring, herunder nedsættelse af sum, herunder med henblik på at reducere overdækning.”
For mange sejlere betød den kraftige stigning på forsikringsafgiften, at ”bægeret flød over”, og mange oplevede endda, at statsafgiften blev højere end forsikringspræmien, hvilket i sig selv er grotesk. Opsummeret er der blandt andet følgende årsager, som er medvirkende til, at det er gået galt med de 34 % afgiftsforhøjelse:
- Fald i afgiftsgrundlaget, dvs. den samlede portefølje/forsikringssum hos alle selskaber
- Sejlere vælger at være selvforsikrende; dvs. har opsagt kaskoforsikringen eller tegner den slet ikke
- Sejlerne har nedjusteret kaskoforsikringssummen m.h.p. at reducere overdækning
- Færre nytegner kaskoforsikringer pga. den høje statsafgift
- Flytning af kaskoforsikringer til udlandet
- Flytning af både til udlandet i vinterhalvåret eller andre dele af året; Opnår delvis refusion af afgiften, da der ikke skal betales når båden ikke er i DK farvande
M.h.t. sidstnævnte punkt er der en stigende trafik af både, som vinteropbevares i udlandet f.eks. især Sverige og Tyskland; For specielt større både vil den sparede afgift finansiere f.eks. kunne finansiere vinteropbevaring, klargøring og evt. mindre nyinvesteringer – og det er jo langt sjovere at bruge pengene på sin egen båd, end at betale dem i afgift til staten.
Problemstillingen med den forhøjede statsafgift på kaskoforsikringen har Bådmagasinet naturligvis også tidligere gået i dybden med. Dét kan du også læse om i Bådmagasinet, og dette emne blev grundigt gennemgået i vores 02-2013 udgave, som du også kan købe her
Læs også: ”Topmøde” på Ishøj Havn med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, hvor bådbranchen på vegne af alle sejlere har haft en dialog med ministeren om et forenklet bådregister samt exit statsafgift på kaskoforsikringen.
