Mens du venter på at verden genåbner, og du igen kan bevæge sig frit til lands og til vands, kan du jo bruge lidt tid på at savle lidt over de kommende glæder online. Eftersom stort set alle internationale bådudstillinger er aflyst, er der dukket digitale versioner op i stedet.
Ancasta er en af Europas største bådforhandlere, og de har haft stor succes med sine online bådudstillinger. The Ancasta Virtual Used Boat Show 2020 åbner 21. maj og lukker vinduerne den 25. De behøver ikke nogen flybillet for at tage derhen, du kan besøge den fra din sofa hjemme. Information og billletter her.
Travlt hos bådforhandlerne
The British Motor Boat Show foregår 11.-14. juni, og The South Coast Boat Show er online fra 03.-05. juli. Man kan samle appetit, hente inspiration og indhente information her, og derefter kontakte danske bådforhandlere af enten nye eller brugte både, og komme ud og se den ægte vare, når tiden er inde til at handle. Der meldes i øvrigt om travle dage hos landets bådforhandlere – måske et udslag af at udenlandsrejser ikke lige er på programmet foreløbig, og der må tænkes lokalt.
Drøm stort
Palm Beach International Boat Show kan dukke op på din skærm 14. maj. De har også en superyacht-afdeling. Hvis du kun er til at drømme, kan du lige så godt drømme stort. Hvis du ikke kan få nok af både du aldrig får råd til, er er endnu en Superyacht-messe 1. juni og en uge frem – den hedder BOAT, og kan findes her.
Virtual Boat Show
En interessant nyhed er også en online bådudstilling med det sigende navn Virtual Boat Show. Her er der events og workshops, hvor både potentielle købere og folk i branchen kan lære mere om alt det nye der sker i den sejlende verden. Virtual Boat Show starter 7. november og du kan købe billletter her.
Ifølge arrangørerne selv er det her dog verdens største virtuelle bådudstilling. Og den er åben hele tiden. Også i dag.