Boat Show: Danmarkspremiere på Sea Ray Sundancer

Der er flere spændende Danmarkspremierer at se frem til, når Risbjerg A/S byder velkommen på deres stand på Fredericia Boat Show 2019. En af dem er den nye Sea Ray 320 Sundancer.

Blandt fristelserne i Fredericia er den helt nye Sea Ray 320 Sundancer. Nyheden er, ifølge Risbjerg, den ultimative bowrider og cruiser i perfekt kombination fra det anerkendte amerikanske værft.

– Som noget helt nyt rummer denne nye model tre integrerede solpladser i den store åbne bow, som man ellers kun kender det fra mindre bowrider-modeller og sportsbåde med minimal kahyt under dæk, fortæller Ole Risbjerg.
– Det unikke ved netop denne Sea Ray er, at den samtidigt rummer hele fire køjer, samt aflukket toiletrum under dæk, og det er her, at båden virkelig skiller sig ud.

Båden, der kan ses i Fredericia, har stort åbent cockpit med mange siddepladser, siddegruppen i salonen, kan omrigges til en dobbeltseng og den har midterkahyt under nedgangen.
Sea Ray 320 Sundancer er er udstyret med 2 x MerCruiser Diesler 3,0 l TDI Aixus. Aixus joystikstyringen gør det nemt og ubesværet at styre den ellers store båd på plads i havnen.

– En luksus, som gør havnemanøvren til en leg, også hvis man er alene om bord, tilføjer Ole Risbjerg.

Firmaet fra Them ved Silkeborg har endnu et es med på Boat Show, og denne gang fra norske Askeladden. Det er den helt nye Askeladden P79 Weekend.
Den er en lukket styrehusbåd, der er designet til komfortable dagture, weekend-cruise og overnatning. Askeladden har udviklet en helt ny type styrhusbåd med spændende designløsninger. Båden er et reelt alternativ til de traditionelle daycruiser-kunder, som ønsker et lukket tag og skydedør agter.

Foruden de to nye Danmarkspremiere finder du følgende både på Risbjergs stand:

  • Askeladden C83 Cruiser
  • Askeladden C76 Cruiser
  • Askeladden C65 Cruiser

  • Beneteau Antares 9OB
  • Beneteau Antares 7OB
  • Beneteau Flyer 8,8 SunDeck

  • Sea Ray 21 SPX
  • Sea Ray 19 SPX

Boat Show 2019 løber af stablen 22.- 24. februar samt 28.- 3. marts. Du finder Risbjerg A/S i hal A på stand nummer 1208.

Risbjerg A/S er dansk importør af Askeladden, Beneteau sejl & motorbåde samt sportsbåde fra Sea Ray.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen