Tre uger til 'show'

Fredag den 27. februar åbner dørene til årets store indendørs bådudstilling som holdes i Messe C i Fredericia. Udstillingen løber over to lange weekender, den første fra 27. februar til 1. marts, og torsdag 5. marts åbnes der igen frem til og med søndag 8. marts.

2 år siden

Der har ikke været afholdt indendørs bådudstilling i hele to år herhjemme, hvor branchen også var i Messe C. Normalt, hvis man da kan bruge sådan et udtryk for udstillingspolitikken i Danmark, ja så var rytmen, de lige årstal - en udstilling i Bella Center, og de ulige i Fredericia, men da Bella Center valgte at trække stikket, til forøvrigt mange andre udstillinger, ja så stod Fredericia og Messe C tilbage som de eneste arrangører af indendørs bådudstillinger herhjemme.

Hele bådbranchen glæder sig helt vildt til at vise både og udstyr frem til dig som sejler, og vi oplever et Messe C i topform.

Du bliver præsenteret for et flot program, og en hel del foredrag på scenen, jeg tør godt vove den påstand, at foredraget med Mikkel Beha, hvor den populære tv-vært fortæller om deres eventyr 'Mod fjerne kyster' - ja det skal nok trække opmærksomhed, men to andre 'herrer' Mads-Blærerøv og Thomas Uhrskov er også fantastiske til at tryllebinde publikum.

Der er mange andre spændende indslag på scenene, blandt andet kan du høre et interview, hvor journalisten Katrine Berthelsen taler med vinderen fra Sjælland Rundt singlehand sidste år, en herrer der kan sejle uden at sove, Erik Venøbo fortæller om sin præstation.

Hallerne er fyldt, så du har naturligvis også chancen for at se de nye modeller fra såvel sejl- som motorbåde, elektronik og andet udstyr, og et par af de store butikker herhjemme har fyldte containere med, så mon ikke der også bliver mulighed for at gøre et rigtig godt 'kup' - en disciplin de fleste danske sejlere er verdensmestre i.

Glæd dig - vi håber det også sitre en smule i dig for at kickstarte sæsonen i Messe C. Ses vi?

Se mere om Boatshow her







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen