Nordisk premiere i Fredericia på 'Havets Range Rover'

Lidt under seks millioner kroner står der på prisskiltet, når Aziyachts ApS fra Middelfart præsenterer en spændende Nordisk premiere på det kommende Fredericia Boat Show. Der er tale om en Azimut Magellano 43 Flybridge med alt i udstyr og specielt tilpasset til nordiske farvande og vejrforhold.

"Vi kalder den Havets Range Rover, fordi den kan bruges i al slags vejr og under næsten alle forhold, samtidig med at den kombinerer et smukt ydre og et luksuriøst indre. Med en Azimut Magellano kan ejeren forlænge den danske sejlersæson med mindst en måned i hver ende – og i realiteten kan den sejle året rundt", fortæller direktør Henrik Laugesen, Aziyachts ApS.

Tilpasset danske forhold

Et oliefyr er væsentligt mere relevant end aircondition på disse breddegrader, så det har Aziyachts servicechef Allan Jørgensen fået implementeret i den udstillede model, som således byder på varme i alle tre kabiner – og også begge badeværelser.

"Vi glæder os meget til at præsentere nyheden for det danske bådpublikum. Det er klart, at de færreste har seks millioner kroner til bådkøb. Men de findes, og når de oplever båden, ser den eksklusive indretning og hører om de fantastiske muligheder, den giver sæson- og vejrmæssigt, så kan alt ske", konstaterer Henrik Laugesen, som ydermere lokker med en altomfattende service- og tryghedspakke til kommende kunder.



Seneste nyheder




★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder

★ Artikel

★ Museum udsender mayday

★ Artikel

★ Teknologi fra 'superyachts' på vej til danske sejlere

★ Artikel

★ Konkurs efter mislykket rekonstruktion

★ Artikel

★ Sejlsporten tester nye formater for OL 2028

★ Gør det selv

★ Få båden sikkert på land - og gode råd til dit mastetjek

★ Interview & Portræt

★ Carl Gerstrøm: Hyggeligt samvær er vigtigst for frivilligt...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen