Sehested: 'Vi kan ikke vente'... og der er ikke tale om juleaften

Related Articles: Kirke med Løkke & Co. over Atlanten

Kirkes transatlantiske tur kommer, mens Team Rockwool Racings GC32-båd (træningsbåd, red.) er i skuret til service, efter en intens sommer med aktivitet i hele Danmark og Nordeuropa.

Med annulleringen af ​​SailGPs sæson 2, på grund af den globale pandemi, blev Team Rockwool Racing - et samarbejde mellem Rockwool og de danske SailGP Team-atleter - født, hvilket skabte platformen, hvor holdet fortsat kunne udvikle sig, og slå sit navn fast i Danmark.

”Det har været et mærkeligt, men værdifuldt år,” siger Nicolai Sehested, styrmand for Danmarks SailGP Team, og fortsætter "på trods af tilbageslag og en del uforudsigelighed i vores planlægning har vi været i stand til at opnå meget gennem Team Rockwool Racing, og det er alt takket være ROCKWOOL og deres utrolige støtte."

Disse initiativer inkluderer værdifulde timers træning om bord på GC32-båden som forberedelse til SailGP, en serie af #ROCKTheBoat-akademier, der hjælper med at udvikle den næste generation af foil-talenter i Danmark, en række virksomhedsaktiveringer, og endda racing som deltager i den berømte Kieler Woche. Det blev også til et enkelt rekordforsøg rundt om Fyn, som desværre måtte afbrydes grundet havari. 

"Alt, hvad vi har gjort i år, har været med en fælles vision - at bedre forberede os på SailGPs sæson 2 og at levere maksimal værdi til Rockwool," forklarer Sehested.

”Vi går ind i den nye sæson i en helt anden position, end hvordan vi startede ​​dette år - vi er vokset som et hold, vi er bedre om bord, og vi har endnu stærkere relationer og en klarere vision for, hvad vi vil opnå sammen.”

Intet som at sejle 50 knob
Sæson 2 af SailGP begynder på Bermuda i april 2021, og Sehested indrømmer, at Danmarks SailGP-besætning ikke kan vente med at komme tilbage på F50-båden for at sejle mod de bedste sejlere i verden.
"Der er ingen følelse som at sejle med 100 km/t mod de bedste sejlere på planeten i F50," siger Sehested og fortsætter: ”Næste år bliver meget travlt for os, og det begynder i det nye år med en vintertræningslejr på GC32-båden, som vi har brugt til at forberede os til sæson 2 af SailGP. Vi er overbeviste om, at vi kan præstere og konkurrere på øverste niveau, og med støtte fra Rockwool ser vi frem til et fantastisk 2021.”


Galleri







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen