Den fornemmelse du har er rigtig: Sejlads er sundt. Nu er der også videnskab, der bakker det op. Her kan du se hvordan det påvirker dig at sejle. Det kan endda være et led i behandling af mennesker med svære diagnoser!
Lige siden antikken – og formentlig også tidligere – har mennesker brugt havet til behandling af sygdom, stress, depression og andenelendighed.
Vi mennesker opsøger ganske enkelt havet for at få det bedre, og sådan har det altid været. Kolde bade, havluft, havudsigt og lyden af bølgeslag mod stranden har alt sammen været betragtet som helende, endda terapeutisk igennem århundreder.
Også i dag drives vi mod havet. Vi gør os gerne store anstrengelser for at være tæt på det – selv med al den komfort, teknologi og underholdning vi er omgivet af, i hvert fald i vores del af verden.
Og vi sejlere er nok dem, som vil det allermest. For os er det ikke nok at være ved vandet. Vi vil ud på det!
Frihed og ro
Men hvorfor, egentlig? Det spørgsmål har altid optaget mig, bådesom menneske, sejler og journalist. Spørger man folk der sejler (ogtro mig, det har jeg gjort tit), får man en bred vifte af svar. Men der er fællestræk mellem dem. Oftest optræder ord