"Selv folk der har sovet hele natten, er ikke så glade..."

Jeg gik for nyligt omkring i havneområdet i Nykøbing Falster på stive ben, med hænder hvor huden var slidt væk. Jeg havde ondt i røven og det summede i hovedet af søvnmangel og udmattelse. Rundt om mig vandrede andre sejlere med nogenlunde samme symptomer. Vi havde alle sammen sejlet Vegvisir Race, enten alene eller sammen med en anden sejler, altså shorthanded, og var lige kommet i mål. Vi havde arbejdet os igennem et betydelig antal sømil, også om natten, og nu vraltede vi altså op og ned ad kajen med smerter i kroppen og let forstyrrede sanseindtryk.

At mærke ting tydeligt
Når jeg glimtvis fik øjenkontakt med de andre, slog det mig: Så glade ser folk ikke ud på gaden. I hvert fald ikke i den by hvor jeg bor. Selv om de, i modsætning til os, har spist godt og sovet hele natten. Og jeg tænkte videre: Så heldige vi er, som lige er blevet berøvet tilfredsstillelsen af vores basale behov for en tid. At vi har fået lov at mærke trætheden, sulten, tørsten, kulden, smerterne og ikke mindst frustrationen, når noget går galt. For det gør det, i stort eller småt, et antal gange på sådan en tur. Og så oplever vi at det går alligevel. Vi får det til. Og mens vi langsomt bevæger os rundt om banen,