Mere jordnære mål for Dansk Sejunion

Den 12. december holdt Dansk Sejlunions bestyrelse møde om strategi og budget for 2019. Her blev det aftalt at opprioritere og fokusere på børn og unge, fritidssejleruddannelser og gøre en indsats for større samfundsansvar og miljøhensyn.

To af bestyrelsens vigtigste opgaver er at fastlægge strategien og godkende budgettet. Med begge punkter på dagsordenen denne gang var det et særdeles vigtigt møde, Dansk Sejlunions bestyrelse holdt i Brøndby den 12. december.

Kassen er slunken
Bestyrelsen har på flere møder hen over efteråret talt om strategien for de kommende år. Afsættet har været en konstatering af, at råderummet er snævert på grund af udfordret økonomi og mange bundne opgaver. Samtidig har bestyrelsen ønsket at tage nye indsatsområder ind og justere prioriteringen af andre områder.

Nye prioriteringer
Resultatet er blevet ”Pejlemærker 2022”, der kan præsenteres i en kort og klar form med følgende overskrifter:

  • - Flere skal sejle
  • - Stærkere sejlklubber
  • - Kompetent, sikker og sportslig sejlads
  • - En vindende idræt
  • - En ansvarlig og grøn sport på det blå hav
  • - Mere synlig værdi

Blandt de nye eller opprioriterede indsatsområder for perioden til og med 2022 er arbejdet med børn og unge, fritidssejleruddannelser og en indsats for større samfundsansvar og miljøhensyn. Med afsæt i strategien vil ledelsen nu formulere prioriteringerne for 2019.

Det andet vigtige punkt på dagsordenen var budgettet for 2019. Bestyrelsen godkendte budgettet, som udviser et nulresultat med kendte indtægter og udgifter.

Bestyrelsen blev orienteret om status for økonomien og prognosen for 2018. Her forventes et underskud, som følge af urealiserede kommercielle indtægter.

Ekstern partner skal finde en pose penge
Bestyrelsen godkendte, at der søges indgået en aftale med en ekstern partner, om det kommercielle arbejde omkring sponsorsøgning, salg og erhvervsnetværk.-







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen