Som lystsejler har du pligt til at hjælpe personer i nød, og det er godt sømandskab at hjælpe andre sejlere, som har behov for assistance. Læs her om forsikringsdækning, og om hvordan du undgår problemer med forsikringsdækning.
På de sociale medier er der somme tider debat om, hvordan man som lystsejlere er dækket af forsikringen, når man hjælper andre sejlere, der er i fare eller bjærger en båd. Pantaenius får ofte spørgsmål om emnet.
En af vores kunder oplyser, at andre lystsejlere påstår, at hvis han hjælper andre sejlere i problemer, bør han lave en aftale med dem om, at han ikke kan gøres ansvarlig for skader. Som vores kunde selv skriver, er det ikke praktisk, at udveksle dokumenter og underskrifter, måske i høj sø med fare for kollision. Men det er heller ikke nødvendigt.
Der kan opstå mange situationer, hvor en sejler har brug for hjælp fra andre. Motorstop, rorskade eller grundstødning, hvor der er fare for båden og måske også menneskeliv. Måske bliver man prajet, der er kaldt på assistance over VHF’en eller Lyngby Radio kalder på både, som kan assistere en anden sejler.
Hvordan skal man så forholde sig, og hvordan dækker forsikringen?
Søfartsstyrelsen har oplyst, at som lystsejler har du som skipper pligt til, uanset hvordan du modtager melding om, at andre personer er i nød til søs, hurtigst muligt efter bedste evne at yde hjælp. Sker der skade på din båd, mens du forsøger at redde personer, der er i fare, er skaderne dækket af din kaskoforsikring.
Hvis du yder assistance til andre sejlere, er du kun erstatningsansvarlig for skader, der skyldes, at du har lavet en fejl. Det gælder både ved redning af personer eller ved assistance, hvor der kun er fare for båden. Ved fejl forstås, at du har handlet uforsvarligt og opført dig på en måde, som en almindelig lystsejler normalt ikke ville have gjort. Har du ikke lavet fejl, er du ikke erstatningsansvarlig for skaderne.
Hvis du er erstatningsansvarlig, dækker din båds ansvarsforsikring. Er du ikke erstatningsansvarlig, men bliver mødt med et urimeligt erstatningskrav, vil dit forsikringsselskab afvise kravet for dig.
Det er godt sømandskab at hjælpe andre sejlere, som har behov for det.
Hvad siger Søloven?
Søloven indeholder regler om bjærgeløn, som tilskynder til at hjælpe andre både, som har behov for hjælp. Ved bjærgning forstås enhver handling, som sker for at hjælpe en anden båd, der er forulykket eller i fare. Bjærgeløn er indført for at opfordre til at redde værdier og undgå miljø skader. Lykkes bjærgningen har man krav på bjærgeløn, som bl.a. fastsættes ud fra værdien af båden, som er bjærget, faren og det materiel der er brugt til bjærgningen.
Sølovens regler om bjærgeløn skelner ikke mellem om bjærgningen udføres af erhvervsfartøjer eller lystbåde. De fleste lystsejlere har ikke udstyr eller kompetence til at udføre bjærgning under vanskelige forhold. Forsikringsbranchen anser bjærgning, hvor man kræver bjærgeløn for erhvervsmæssig brug af båden.
Forsikringer af lystbåde dækker, uanset hvilket dansk/norsk selskab man er forsikret i, skader ved lystsejlads men ikke skader ved erhvervsmæssig brug af båden. Hvis man forlanger bjærgeløn eller anden betaling for hjælp til en anden båd, der i fare, betragtes det som erhverv og er derfor ikke dækket af lystbådens forsikring.
Hvis du får et par flasker rødvin eller et tilskud til diesel for at have hjulpet en anden båd i nød, betragter Pantaenius det ikke som erhverv, og det giver derfor ikke problemer med forsikringsdækningen.
Sker der skade på din egen båd, mens du hjælper en anden båd i nød, er skaderne dækket af din kaskoforsikring. Du kan dog have en selvrisiko.
Da det ikke er rimeligt, at lystsejlere som uden betaling bjærger en anden båd og er med til at begrænse en skade (f. eks. trækker den fri efter grundstødning, hjælper med at undgå stranding) har de fleste selskaber i Danmark og Norge indgået en aftale, som løser dette.
| Du har pligt til at hjælpe andre sejlere, når der er fare for personskade
Bjærger eller hjælper du som lystsejler en anden båd, der i fare, er dit erstatningsansvar dækket af din ansvarsforsikring. Skader på din egen båd dækkes af din egen kaskoforsikring, når du ikke kræver bjærgeløn. Kræver du bjærgeløn eller anden betaling for at hjælpe en anden båd, dækker din lystbådsforsikring ikke. Skader under bugsering af en båd, som ikke er i nød, dækkes ikke af alle selskaber. Spørg dit selskab, hvis du er i tvivl. |
Hvis du selv får behov for bjærgning
Du kan selv få behov for bjærgning. For eksempel ved stranding eller grundstødning. Pantaenius har blandt andet i dele af Middelhavsområdet set eksempler på, at professionelle bjærgningsfirmaer har fået sejlere til at underskrive aftaler om et urimeligt højt fast beløb på op til 2/3 af værdien af båden til f. eks. 500.000 kr. Også selv om indsatsen har været uden større risiko, og herefter har bjærgningsfirmaet beslaglagt båden og brugt aftalen som pression til at få dækket et urimeligt krav.
|
Sponsoreret indhold (native advertising) er artikler produceret af Bådmagasinet i samarbejde med den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør, og skal derfor ikke betragtes som værende redaktionelt indhold.
På Bådmagasinet følger vi de til enhver tid gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra vores brancheorganisation Danske Medier.
