Kronprins Frederik forud for VM i Farr 40:

Titlen som ”Danmarks Sejlerprins” er de seneste år langsomt gledet fra far til søn – fra prins Henrik til kronprins Frederik. Først markerede Kronprinsen sig flot i den internationale Drage-klasse med bl.a. en 2. plads ved Dragernes Guldpokal, og senere har vi set ham på kapsejladsbaner over hele verden bide skeer med de store drenge i Farr 40 klassen. Også på det organisatoriske har han bl.a. været idémand og initiativtager til det Farr 40 VM, der skal sejles i Øresund til august. En af de største internationale kapsejladsbegivenheder Danmark har været vært for.
Men det var lige ved, at sejlerprinsen slet ikke var blevet sejler. Han fortæller til Bådmagasinet:

”Da min bror og jeg var 9-10 år havde vi fået et par Optimistjoller fra værftet i Falsled. De lå i Fredensborgs gamle Skipperhus ved Esrum Sø. De første par gange vi sejlede, gik det meget godt, men så oplevede vi en situation, hvor jeg næsten kæntrede. Og det skræmte mig faktisk så meget, at jeg blev ’vandskræk’ og bange for at sejle. Det var ret ærgerligt, og det hjalp ikke, at min far tog mig med i Knarren.
Det var faktisk først nogle år senere, da min far tog mig med på en tur i charterbåd i det gamle danske Vestindien, at jeg kom mig over min skræk. Det var en spændende oplevelse, alene det at rejse til Amerika den gang var spændende for en lille dreng. Vi sejlede meget for sejl, og det var sjovt og hyggeligt, som det skulle være. Det var på den tur, at min fars sejlerven Jakob Johannsen (journalist på Bådmagasinet i dag) overtalte mig til at starte i KDY’s Ynglinge i Skovshoved under Jørgen Ring’s ledelse og som mandskab hos Troels Bjerg.”

Dragen var for kedelig
Efter at være vokset fra Ynglingen, sejlede kronprins Frederik Hobie Cat med vennen og skolekammeraten Peter Heering, og indimellem fik han lov at låne prins Henriks Drage med mandskab i store og små sejladser i Danmark og Sverige.

”Dengang syntes jeg Dragen var lidt kedelig. Det var kun noget for gamle mænd med underhåndsgreb på rorpinden. Men efterhånden begyndte jeg at finde ud af, at sejlglæden, konkurrencen og teamworket om bord var fantastisk spændende. Og da jeg selv fik Drage (2001) og indimellem var heldig at få gode placeringer, blev det rigtig sjovt. Nummer to til Guldpokal-sejladser i Sverige og samme placering i ’Battle of Jutland’ i Egå. Det sidste var ikke noget stort stævne, men i Drage-klassen er der næsten altid nogle top-sejlere at slås med.
Og min Drage Nanoq kunne jeg ikke drømme om at skille mig af med. Ifølge mit mandskab, Theis Palm og Kasper Harsberg, er den lynhurtig, og samtidig er den Drage nr. 1000 fra Børresens Bådebyggeri. Og jeg selv har oplevet hvordan Børge Børresen, der døde for nylig, kælede for sine smukke både. Det er en mand jeg er stolt og glad over at have mødt.”

Det var Theis, der lokkede mig
Da Dragen Nanoq blev sat på trailer, fik kronprins Frederik sin første Farr40 og efter ganske få sejladser stillede han op til verdensmesterskaberne i Sydney, Australien. Det blev til en fin placering, der gav blod på tanden efter at sejle i større både med et større mandskab.

”Det var faktisk Theis (Palm, red.) der lokkede mig til Farr 40’eren. Han havde ganske vist aldrig sejlet med en, men han havde hørt om klassen og set billeder af båden, så vi prøvede at finde en vi kunne leje. Da vi sejlede i Dragernes 75 års jubilæumssejlads i St. Tropez, mødte vi en hollænder, der havde sin Farr 40 til salg. Og så blev det til den.
Det er en utroligt spændende og svær båd at sejle, og konkurrencen i klassen er jernhård. Samtidig er det en kæmpe udfordring, at være så mange om bord og få teamworket til at fungere. Og på det punkt er vi ’langt foran’ de andre. Vi har simpelthen Farr 40 klassens bedste team om bord på Nanoq – og det sætter jeg uendeligt højt.
Det kan godt være, at man kan samle et team af eksperter, verdensmestre, bådebyggere og sejlmagere. Men hvis de ikke harmonerer med hinanden, så kan det være ligegyldigt, hvor dygtige de er.
Heldigvis er det også nogle meget erfarne og dygtige sejl-gutter jeg sejler med. Jeg er jo den mindst erfarne om bord, men lige fra første sejlads, har vi haft et supergodt sammenhold og samarbejde, og det har udviklet sig med tiden.
Vi rejser næsten altid sammen, vi prøver at finde en lejlighed eller et hus, hvor vi alle kan bo sammen , vi spiser alle måltider sammen og vi motionere sammen. På den måde stiger stemningen faktisk i løbet af dagen, for så at være nærmest høj sidst på eftermiddagen.
Og så har holdet fået ny ’træner’. Bouwe Bekking er i år kommet med på holdet som taktiker i stedet for Jens Christensen. Og mens Jens både kunne være taktiker og se på sejl, så er Bouwe taktiker under sejladserne og i øvrigt vores ’træner’. Han er faktisk det, der svarer til en rigtig dygtig fodboldtræner. Han kan få alt til at fungere og han kan gå ind og ’tale til båden’, så den virker.”

Jeg støbte kuglen
At København skal være vært for Farr 40 VM til august er kronprins Frederiks fortjeneste. Ideen kom på det første Farr 40 ejermøde i Sydney under VM i 2005, som kronprinsen deltog i. Situationen var, at man – helt usædvanligt – manglede en værtsby og klub for VM i 2007. Palma de Mallorca var på tale, men herfra meldte man ikke klart ud, så andre muligheder kom på dagsordenen:

”Så tænkte jeg, hvad pokker, den snupper KDY og København da. Lad os prøve at melde ind her, trods alle odds egentlig var imod!
Jeg sad der helt alene, så tænkte jeg nu rækker København hånden op og melder sig. Det er jo heldigvis et meget fornuftigt ejermøde, hvor alt bliver taget til referat, og heraf fremgik det, at ejeren af Nanoq fra Danmark var interesseret. Så det var altså ikke noget, der skete over en øl.
Men fordi Farr 40 klubben ønsker at afholde VM i lande, hvor der er mere end én båd, så holdt præsidenten Jim Richardsson for Farr 40 flåden, fast i min idé. Og så kom han og Jeff Stag, som er administrerende direktør for Farr 40 til Danmark, hvor jeg sammen med David Holm og Morten Lorenzen viste lidt rundt.
Herefter kom der jo en masse teknikaliteter, men nu havde jeg ligesom støbt kuglen, så måtte de andre fyre den af! Og det med, at der står i reglerne, at der kun må sejles Farr 40 VM, hvor der gror palmer, det er blevet ordnet ved at plante palmer rundt om KDY’s nye klubhus.”

Sejlads i Skagen
”Men først skal vi sejle i Skagen – et super sted at sejle med åbent farvand både til Skagerrak og Kattegat. Det er selvfølgelig lidt af en ’blind-gyde’ for enden af Danmark, men den lokale opbakning har været fantastisk. Og det store værft på Skagen kan servicere bådene. I det hele taget er der store muligheder for sejlsport på Skagen. Oplandet er i orden, og der findes fantastiske muligheder for at lade bådene ’overvintre’ indendørs. Værftet har store hangarer, som er oplagt til formålet. Masser af sejlere får opbevaret deres både indendørs om vinteren, bl.a. i Göteborg – så hvorfor ikke Skagen?”

Jeg har for lidt tid til at sejle
”Desværre har jeg et begrænset antal dage om året, hvor jeg kan sejle – alt for få. Men hver gang jeg er på vandet, føler jeg, at jeg får enormt meget tilbage, for den tid jeg giver ud.
Så tidsmæssigt er det super fint, at VM for Farr 40 ligger i København. Så kan vi træne, der hvor sejladsen foregår, og det er en kæmpe fordel især for os. Ved andre stævner har vores akilleshæl været, at vi ikke har haft både at træne mod her hjemme. Efter at have brugt dage på at nå frem, har vi kun haft kort tid til at træne efter forholdene. På den måde bliver det aldrig optimalt, selvom vi trods alt som regel er godt tilfredse, når vi er taget hjem fra stævnerne. Helt håbløst bagud har vi ikke været.”

Det er fysisk krævende
På spørgsmålet om man kan stille op til et VM i Farr 40, som Danmark gjorde det i 1992 til EM i fodbold, hvor man vandt selvom spillerne nærmest var gået på ferie, siger kronprins Frederik:

”Nej, den tid er forbi, hvor danskerne ikke kan med pres på ryggen, her er vi kommet videre, uden at forkleine det fodboldlandsholdet gjorde. Sådan et mesterskab som Farr 40 VM kan ikke vindes, hvis man venter til en uge før med at begynde at træne. Man kan godt gå ud og vinde en sejlads, og man kan også godt føre et stævne under vejs, men de erfarne rotter vil med stor sikkerhed sejle sig op i løbet af sådan et stævne. Men det skal de jo også, det er jo derfor de er professionelle.
Og så er det i øvrigt fysik krævende at sejle Farr 40. Ofte sejler vi tre sejladser om dagen i 20 knobs vind. Det giver mig en kærkommen anledning til at få løbet op til stævnerne. Vi skal jo også holde vægten, så vi står tidligt op, lever generelt sundt – ikke noget med bajere – og det er skønt at mærke, at både krop og psyke er spændt på alle måder inden sejladserne. Her kommer Bouwe også med nogle gode input. Han løber forrest på vores morgenløbeture på 30-40 minutter, og alle er med og møder præcis. Til gengæld løber vi ikke hurtigere end ’det svageste led’. Det skaber et fantastisk sammenhold. Når så stævnet først er i gang kan det godt være at vi slækker lidt af på den.
Hvem der vinder Farr 40 VM i år, er svært at svare på. Det er jo utroligt, og det der er rigtig skægt i Farr 40’erne er, at selv om vi sejler i øst eller vest, så er de fem første både altid super gode. Men alle har en chance, og hvis man møder veltrænet og giver noget af sig selv, så kan man ikke gøre det bedre. Og så skal man prøve at komme lidt væk fra den danske holdning med at ’nøøøj, der sejler Russell Coutts’ eller ’se der er Paul Cayard, han bliver svær at slå’. Bådene er jo ikke hurtigere end hele den besætning der sejler den, så man skal ikke lade sig imponere og skræmme af ’rock-stjerner’.
Skulle jeg vælge en vinder, så tror jeg at den franske båd Twins har rigtig godt chancer. Hele besætningen blev verdensmestre sidste i år i Mumm 30. Så er der jo også Mascalzone Latino, og så har vi jo vores præsident Jimm Richardsson, han er også altid et godt bud. Apropos Mas-calzone, så ville jeg meget gerne have været i Valencia for at se på America’s Cup. Men der kom jo heldigvis en glædelig begivenhed ind imellem. Så America’s Cup må vente til en anden gang for mit vedkommende.”

Et dansk America’s Cup hold er en mulighed
Det er en spændende tanke med et dansk America’s Cup hold. Der skal mod til, og der er helt sikkert nogle mentale barrierer der skal sættes over. Så tror jeg også det kan lade sig gøre.
Vi ved alle, det er hamrende dyrt, men der ligger muligheder America’s Cup, som vi som danskere har lidt svært ved at forestille os. Det er faktisk en enorm eksponering af nationen, der opnås ved en sådan begivenhed, og måske kunne det ske i skøn forening med andre store udenlandske firmaer. Se blot det amerikanske BMW/Oracle, som havde et stort tysk firma som hovedsponsor. Jeg er sikker på det godt kan lade sig gøre, men det kræver, at man er stolt over at være med i et sådant projekt.”

Børnene skal lære at sejle i en tomandsbåd
Om sine egne og familiens fremtidsplaner med hensyn til sejlads, slutter kronprins Frederik:

”Det vil være oplagt, at børnene skulle lære at sejle, specielt når vi bor lige ned til Esrum Sø. Og jeg håber selvfølgelig på at kunne motivere dem til at begynde at sejle. Men det skal være lidt mere planlagt og gennemtænkt, end da jeg blev introduceret til sejlsporten, og jeg er heller ikke sikker på at det skal foregå i en Optimistjolle.
Det er jo lidt paradoksalt, at man opdrager sine børn til fællesskab og team-ånd, og når de så skal lære at sejle, så placerer man dem helt alene i en lille jolle, og siger ’værsgo at sejle’. Det ville både være praktisk og hyggeligt, hvis man måske kunne være to om bord i båden, så de små nye fik en ’mentor’ til at lære sig at sejle.
Jeg vil i hvert fald gerne sikre, at den glæde jeg oplever når jeg sejler, bliver givet videre til mine børn.”