Det vil være synd at sige, at man ofte ser et maritimt britisk flag på en lystbåd i de indre danske farvande. Men i ny og næ dukker der et rødt flag med Union Jack i øverste højre hjørne op i vrimlen af tyske, svenske og danske farver.
Denne gang er flaget bragt hertil af John Harburn. En erfaren, 65-årig, engelsk sejlsportsmand, der helst sejler i selskab med andre. Men konen derhjemme på den britiske hovedø er ikke lige så vild med det våde element som sin mand. Han vil ikke undvære sine sejlture. Og i sommeren 2005 havde han tilmed valgt en længere én af slagsen. Alle vennerne har selv båd. Og hvad gør man så?
”Enten sejler jeg alene eller også sejler jeg slet ikke. Sådan er det - og derfor sejler jeg alene,” forklarer han, da han byder velkommen om bord i sin 31 fods specialbyggede engelske hurtigsejler.
Den unikke bådkonstruktion, Slide Rule, er et bestillingshåndværk. Med afgang fra Benfleet ved Canvey Island på den sydøstlige engelske kyst sejlede han i starten af juni med kurs mod Kielerkanalen og de indre danske far-
vande. Første stop var Gedser på sydspidsen af Falster. Klintholm på Møn blev næste havneanløb, inden han ankom til Rødvig på Stevns, hvor han valgte at blive et par dage.
Uro i havnen
I Danmark siver lystsejlerne langsomt ud af havnen fra tidlig morgen til ud på eftermiddagen. Nogle har travlt - andre tager den helt med ro.
”Jeg har stadig denne uro i kroppen, når nogen forlader havnen. Jeg vil med ud. Jeg er jo vant til, at alle sejler af sted samtidig i tidevandets takt,” forklarer John Harburn, der ud over at være en inkarneret lystsejler også underviser andre i sejlads, så de kan erhverve de britiske skipperbeviser.
Den største del af undervisningen omhandler tidevand. Det er det folk finder svært, og John har også sin lille tidevandstabel med sig overalt. Men her i de indre danske farvande, skal han slet ikke bekymre sig om den slags, og det er nu egentlig ganske rart, selvom det er vanskeligt at vænne sig til.
”Det giver jo nogle andre friheder, når man sejler her. Til gengæld kommer man meget langsommere af sted i for-hold til at sejle med tidevandet, der jo bevæger sig med adskillige knob. Det profiterer man af, så jeg skal lige lægge en tre-fire timer til en dagssejlads herovre i forhold til den samme distance ved de engelske kyster.”
En anden ting, der er svær at vænne sig til for en engelsk singlesejler er systemet, hvor båden skal ind imellem to pæle for at blive fortøjet ved broen. Det kan godt være vanskeligt at håndtere i stærk sidevind, hvis man ikke vil have ridser i lakken. Heldigvis har han mødt stor hjælpsomhed, hvor han er kommet frem, som han udtrykker det.
Vandtur i Rødvig
Selvom John sejler på egen hånd, har han egentlig endnu ikke oplevet det som noget problem. Hverken som gæstesejler i Tyskland eller Danmark. Og hjælpsomhed var netop, hvad John Harburn fik brug for under sit ophold i lystbådehavnen i Rødvig. En råkold og regnfuld mandag formiddag gled han på dækket og faldt i havnebassinet. En tysk lystsejler kom ilende til og hjalp den uheldige englænder op på ny. Sådan noget kan være skæbnesvangert, når man sejler på egen hånd. Heldigvis skete det i en havn, hvor andre lystsejlere var årvågne og båden lå sikkert fortøjet ved broen.
”Jeg har mødt stor hjælpsomhed, når jeg er kommet i havn og folk i land har set, at jeg sejlede båden selv. Det har endnu ikke været noget problem, selvom båden er bygget til kapsejlads og egentlig ikke er så let at håndtere på egen hånd,” forklarer den erfarne engelske sejler, der havde det indtryk at det danske vejr var ”cold and wet”.
Køl for singlesejlere
Der er dog en ting ved båden, som er vældig praktisk for en singlesejler. En lille finesse, der ikke er særligt udbredt i lystbåde. John Harburn kan hæve kølen hydraulisk, så en dybgang på 1,80 m på få sekunder bliver til 60 cm. Det er en vældig praktisk anordning, når man som singlesejler bevæger sig ind på lavt vand eller går ind i en ukendt havn.
Den lille knap, der sætter processen i gang sidder under sædet lige til bagbord for rorpinden. Vældig smart.
Men da John Harburn havde planlagt at besejle de indre danske farvande i tre måneder frem til september, så har de nordiske vejrguder forhåbentligt lagt den engelske lystsejler nogle andre ord i munden.